Kanine udforsker dancefloor drum & bass’ mange dimensioner på debutalbummet
Med en imponerende række samarbejder udkommer albummet med tolv numre, ‘Reflections’, via UKF.
Med en imponerende række samarbejder udkommer albummet med tolv numre, ‘Reflections’, via UKF.
London-DJ’en og produceren Kanine har gennem årene markeret sig som en af de mest genkendelige skikkelser på den moderne dancefloor-scene ved at skabe en lyd, der lever af tunge baslinjer og fængende hooks, som næsten er skræddersyet til øjeblikke med hænderne i vejret. Hans produktioner rummer en særlig følelse af hastværk og trækker på genrens evne til at forene uhæmmet rave-energi med euforisk og inderlig sangskrivning.
Kanine slog for alvor igennem omkring 2018 med en lyd, der befandt sig mellem dancefloor og jump-up, hvor den muskuløse version af sidstnævnte blev forenet med førstnævntes melodiske og vidtstrakte arrangementer. Hans evne til at skabe hooks, man genkender med det samme, og sætte dem sammen med eksplosive drops fangede hurtigt den bredere drum & bass-scenes opmærksomhed. En støt strøm af udgivelser, samarbejder og opbakning fra etablerede navne i scenen hjalp ham fra lovende producer til fast inventar på internationale klub- og festivalprogrammer, hvor han igen og igen har vist en forståelse for, hvad der gør drum & bass til en så medrivende oplevelse live.
Men at reducere Kanines musikalske identitet til tunge drops og ammunition til dansegulvet ville kun fortælle halvdelen af historien. Under den højoktanede overflade gemmer der sig en producer med stor sans for melodi, atmosfære og følelser. Hans produktioner balancerer kalkuleret mellem euforiske syntharrangementer og mindeværdige vokalpassager, der drejer over i den rå intensitet fra hans drops. Det er dette samspil mellem kraft og musikalitet, der har ladet hans lyd udvikle sig uden at gå på kompromis med de kvaliteter, som først gjorde ham bemærket.
Netop denne kontrast udgør rygraden på hans debutalbum, ‘Reflections.’ Gennem albummets tolv numre tager Kanine os med rundt i de forskellige sider af sin musikalske identitet: festivalparate hymner, kraftfulde vokaldrevne produktioner og mere indadvendte passager, uden at miste forbindelsen til sine rødder. Der er masser af slagkraft til dem, der vil have deres drum & bass på fuldt blus, men samtidig er der øjeblikke, der inviterer lytteren til at træde et skridt tilbage og fordybe sig i albummets mere melodiske og følelsesladede dimensioner.
På mange måder føles albummet som et toptunet rumskib, der gør sig klar til en lang rejse ud i det ukendte. Det efterlader os med en fornemmelse af, at det ved præcis, hvornår det skal accelerere, hvornår det skal vise besindighed, og hvornår rumskibet skal give fuld gas. Hvert nummer spiller sin rolle på rejsen og fører os gennem øjeblikke med højoktanet energi, eftertanke og til sidst en triumferende landing.
‘Wide Awake’ begynder med en perfekt timet, næsten cyberpunk-inspireret intro, før den brager ind i et afmålt, men passende tungt drop. Det er en åbningsreplik, der sætter tonen for rejsen forude, lidt som et rumskib, der gør sig klar til afgang. ‘Bloodstream’ følger efter med en smuk introduktion og et vokalsample, der gør produktionen utroligt alsidig. Uanset om den bliver spillet på et dansegulv, gennem et bilstereoanlæg eller bare nydt i et par hovedtelefoner, er der masser at hægte sig fast i.
‘Feel The Vibration,’ en af albummets tidlige udgivelser, tilfører forløbet en eftertænksom kvalitet ved at sætte kraftfuld vokal sammen med et lige så markant drop. Og det er et af de øjeblikke, hvor rumskibet for alvor bliver testet for første gang. Nummerets rene energi giver den rette kraft til at modstå presset. Titelnummeret ‘Reflections’ giver os et øjeblik til at standse op og tage det hele ind, mens det leder os ind i et blødere, glattere og mere euforisk lydlandskab. Det er et velkomment temposkifte, der giver albummet lidt luft.
‘Deeper’ fortsætter den indadvendte rejse og læner sig ind i en mere atmosfærisk lyd, der giver endnu et roligt øjeblik, før motorerne igen tændes. ‘Midnight Sun’ og ‘Power’ er to produktioner, der ganske enkelt er skabt til festivalerne. Begge er kraftfulde, fængende og kontante, fyldt med den slags energi, der opfordrer til at give helt slip på dansegulvet. Det er her, rumskibet sætter farten op, og begge numre leverer masser af fremdrift.
‘Surrender’ fører albummet tilbage til et mere indadvendt territorium, hvor Jem Cookes vokal gør et fantastisk arbejde med at tilføre produktionen en euforisk, men samtidig vemodig kvalitet. ‘Ascension’ føles som den sidste grænse på den intergalaktiske ekspedition, Kanine indtil videre har taget os med på, og ankommer med en fuldstændig massiv mur af lyd, der gør sit nærvær mærkbart.
‘Touchdown,’ med Sorta og Mila Fills, er præcis, hvad titlen antyder: en sejrsrunde og en fejring, men leveret med enorm kraft. Det er et hæsblæsende øjeblik, der tilfører albummets fortælling en følelse af triumf. ‘Lost Tonight’ holder den festlige fremdrift i gang med sine fuldstændig toptunede rytmer, der efterlader meget lidt plads til at få vejret. Hvis Touchdown markerer sejren, er dette festen, der følger efter.
‘Release Me (VIP)’ lukker albummet og tilbyder det sidste kapitel i en rejse gennem forskellige nuancer af drum & bass uden at miste blikket for sit centrale formål. Her er en følelse af helhed, der runder et album af uden plads til fyldnumre, bygget op omkring ufiltreret drum and bass.
I sidste ende er ‘Reflections’ et udstillingsstykke, der forstår de mange sammenhænge, elektronisk musik kan eksistere i. Selvom kernen er solidt forankret på dansegulvet, har produktionerne nok karakter, følelse og alsidighed til at bevæge sig langt ud over klubben. På tværs af tolv numre er det en rejse gennem fremdrift, tilbageholdenhed, eftertanke og forløsning, hvor hvert nummer bidrager til det større billede.
Følg med hos TFword på Instagram | Facebook | X | Spotify
Du vil måske også kunne lide:
ATRIP annoncerer debutalbummet ‘PLASTERBOY,’ der udkommer i december
