Diffshock og overbevisningen om at tro på sin lyd

Den Mumbai-baserede DJ og producers debut-EP på Unchained Asia åbnede døren for en samtale om hans kreative proces, den følelsesmæssige tyngde bag udgivelsen, hans forkærlighed for tribal-inspirationer og meget mere.

Der er en iboende skønhed i at se en artist opdage sin sande soniske identitet og holde fast i den med urokkelig overbevisning. Uanset hvor mange barrierer, omveje eller nedslående øjeblikke der dukker op undervejs, bliver de, der tror på deres lyd, ved med ubønhørligt at forfølge den – det, vi gerne vil kalde en artists »soniske identitet«.

Diffshock er netop sådan en artist fra Mumbai i Indien, og han legemliggør denne tilgang fuldt ud. Lige siden sin debut har Diffshock utrætteligt arbejdet på at vise, hvad han virkelig står for. Uanset hvilken undergenre inden for bass-musikken han udforsker – dubstep, halftime eller noget helt andet – forbliver hans grundlæggende filosofi om at flette tribale rytmer ind i musikken både kompromisløs og umiskendelig.

Diffshocks musik er et spektakel af tordnende percussion, der kræver en fysisk reaktion, baslinjer, som rumler gennem smittende melodier fulde af funk, og tribale teksturer hentet ikke kun fra Indiens kulturelt rige traditioner, men også fra oprindelige lyde på tværs af kontinenter.

Denne identitet indtager nu scenens centrum med hans debut på det asiatiske kontinents førende bass-musiklabel, Unchained Asia. Med EP’en ’Pulse’ leverer Diffshock efter vores mening sit hidtil mest fokuserede og dynamiske værk. På tværs af fire omhyggeligt udformede tracks, der er hypnotiske og ukonventionelle i lige høj grad, væver han basdrevne fortællinger sammen med sin fascination af mytologi og det mystiske.

EP’en byder også på samarbejder med to af Indiens mest spændende bass-musiktalenter, Keltic og C4GE, som tilfører nye dimensioner til den allerede potente lyd på ’Pulse’. Det er en samling tracks, der bygger bro mellem bevægelse og mytologi, rytme og introspektion – og samtidig er en klar hensigtserklæring fra en af Indiens mest særprægede nye elektroniske stemmer.

EP’ens tematiske dybde og samarbejdsform gjorde os nysgerrige efter at dykke længere ned i oprindelsen til Diffshocks tribale besættelse, forstå den kreative dynamik med Keltic og C4GE og udforske den mytologi, der pulserer gennem udgivelsen. Vi samlede alle tre producere til en dybdegående samtale om tilblivelsen af EP’en ’Pulse’.

TFword: Tillykke med udgivelsen af ’Pulse’! Hvordan føles det endelig at sende projektet ud i verden under Unchained Recordings?
DIFFSHOCK: Først og fremmest tak til alle, der har støttet mig på dette projekt. Det er et særligt øjeblik at udgive denne EP med Unchained Recordings, fordi jeg oprigtigt har beundret labelen længe før, de kontaktede mig. Jeg har lyttet til Unchained i omkring fire år, især deres halftime-, eksperimenterende og subtilt tunge tracks. Et af de første tracks, der fangede mig, var Fetus – Black Gas, og gennem labelen opdagede jeg artister, jeg virkelig ser op til, som Champion Sound, Rohaan, Cesco, Kray, Groves, Radiax, Neve, Dead End, Throe og mange flere. Så det føles fantastisk at blive budt velkommen i Unchained-familien, hvor artister fra hele verden deler en lignende vision og sonisk ånd, og det inspirerer mig til at presse min lyd endnu længere.

TF: Kan du føre os gennem konceptet bag ’Pulse’? Hvad repræsenterer titlen for dig sonisk og følelsesmæssigt?
DIFFSHOCK: Der ligger en meget personlig og følelsesladet historie bag denne trilogi. Mange spørger mig, hvad mine tracks betyder, og online siger jeg ofte bare »der er ingen historie«, fordi det er svært at forklare noget så personligt med få ord – men jeg vil prøve at dele den her. Jeg producerer mange andre genrer end bass-musik, men inderst inde begyndte jeg som bass-musikproducer. Med tiden søgte jeg naturligt mod at forme min egen soniske identitet – rå, spirituel og rytmedrevet – det, folk nu genkender som min tribale bass-lyd.

Det første kapitel, The Native Morass, afspejler min barndom – en periode, der ikke var særlig let. Hvert track spejler følelser, jeg aldrig talte om, minder, jeg holdt skjult, og sider af mig selv, som jeg ikke kunne dele. Det er som at holde et spejl op foran min fortid og lade musikken tale, når jeg ikke selv kunne.

Det andet kapitel, Escape, repræsenterer det at bryde fri. Det var den tid, hvor jeg begyndte at trække vejret, leve, få nye venner og omfavne livet med fornyet energi. Derfor blander EP’en glæde og mørke – den rummer både fortidens tyngde og lyset ved at bevæge sig fremad.

Det tredje kapitel, Pulse, repræsenterer den, jeg er i dag – fokuseret, motiveret, målrettet i min bevægelse og med tillid til flowet. Navnet Pulse kommer fra det hjerteslag, der driver dig fremad – kampen, bevægelsen og beslutsomheden. Ideen om at »raise Ulla« symboliserer at nære sin indre styrke og sit formål (Ulla = et navn forbundet med viljestyrke og beslutsomhed) – at vokse ind i mig selv på mine egne præmisser.

Forest Walk repræsenterer accept. Naturen følger sine egne regler – intet er garanteret, og alt kan ændre sig på et øjeblik. Livet er ligesom skoven uforudsigeligt, til tider barskt, men også smukt. Dette kapitel handler om at indse, at udfordringer ikke er tilbageslag – de er en del af vækst og udvikling.

Samlet set er denne rejse: barndomssår, flugt, selvrealisering, accept og flow. Denne trilogi er mig, der lærer at forstå mig selv, én Pulse ad gangen.

TF: Hvor lang tid tog det at lave ’Pulse’, og hvilke udfordringer mødte du undervejs?
DIFFSHOCK: Der var faktisk ikke mange udfordringer under arbejdet med denne EP, fordi jeg kender Keltic og C4GE rigtig godt. Vi har arbejdet sammen mange gange før, så jeg var sikker på, at det ville falde naturligt på plads i første forsøg. Den eneste udfordring var den tid, det tog – omkring tre måneder, hvilket er det længste, jeg indtil videre har brugt på et projekt. Det skyldtes, at jeg også havde travlt med mange shows og andre projekter i den periode.

TF: Hvert track på EP’en føles, som om det bærer på sin egen rytme og energi. Hvad var din vision, da du formede EP’ens samlede lyd og flow?
DIFFSHOCK: Fra det øjeblik nogen trykker play, ville jeg have, at kerneidentiteten skulle kunne mærkes med det samme: tung bas, tribale trommer og primal bevægelse. EP’ens flow blev formet meget bevidst, hvor hvert track leder videre til det næste gennem en naturlig udvikling i energi og følelser. Jeg ville have, at det skulle føles som fremdrift, hvor ét track slutter, og det næste udvikler sig ud af det, så der opstår en rejse gennem spænding, forløsning, drivkraft og afslutning. Mens jeg arbejdede på den, spurgte jeg hele tiden mig selv: Giver dette track næring til hjerteslaget? Afspejler det den fokuserede og beslutsomme tilstand, jeg er i nu? Og er det stadig tro mod mine rødder – den rå, tribale bass-essens, folk kender mig for? Så EP’en hænger sammen, men hvert track har sin egen identitet. Jeg vil have, at lytterne hører tracks og mærker et sammenhængende flow.

TF: Var der bestemte lyde, samples eller miljøer, som blev fundamentet for EP’ens soniske identitet?
DIFFSHOCK: Ja, der var nogle få centrale lydelementer, som formede EP’ens identitet. Jeg hentede i høj grad inspiration fra organiske, tribale teksturer – håndtrommer, træpercussion, åndedrætslyde og rytmemønstre, der næsten føles rituelle. Jeg ville have, at musikken skulle føles levende og forankret, som om den kom fra en samling omkring et bål snarere end et studie. Ved siden af det brugte jeg miljølyde som skovstøj, insekter om natten, fodtrin og diskret luft eller metalskrab. Disse lag skaber atmosfære og bevægelse, så selv de stille passager føles bevidste. Oven på det fundament byggede jeg tunge, fysiske baslinjer for at give musikken fremdrift og gennemslagskraft. Målet var at balancere rå menneskelig rytme med dyb, fremaddrivende bas – forankret i naturen, men skabt til dansegulvet.

TF: Du arbejdede sammen med Keltic og C4GE på dette projekt. Hvordan opstod samarbejderne, og hvad synes du, de hver især tilførte det endelige resultat?
DIFFSHOCK: Det var ærligt talt meget interessant og naturligt at arbejde med både Keltic og C4GE. De forstår mig meget hurtigt – ikke kun musikalsk, men også når det gælder tankeproces og intention. De er begge gode til både at lytte og tænke. Som jeg nævnte tidligere, tog det omkring tre måneder at færdiggøre EP’en, hvilket er længere end normalt for mig, fordi jeg samtidig håndterede en masse shows og andre projekter. Midt i det gik jeg i stå med fremskridtet på nogle få tracks.

Keltic endte med at arbejde på to af tracksene, fordi han var der sammen med mig gennem hele processen, kom med idéer og hjalp med at føre visionen videre. Da jeg sad fast, trådte han til, og vi færdiggjorde Pulse og Flow sammen på ingen tid. Selvom han primært kommer fra en drum & bass-baggrund, var han begejstret for at udforske denne tribale bass-retning, og det faldt ham naturligt.

C4GE har jeg derimod kendt i lang tid. Han havde tidligere remixet et af mine tracks fra serien The Native Morass, og det remix gjorde det klart for mig, hvor stærk hans sound design og evne til at fortælle historier er. Han behøvede ikke megen forklaring; han forstod konceptet med det samme og leverede præcis den jungle- og skovatmosfære, jeg ledte efter. Vi deler mange af de samme påvirkninger, venner og den samme smag for lyd, så vores samarbejde føltes ubesværet.

Både Keltic og C4GE kommer fra det samme kreative miljø som jeg – det samme habitat, kunne man sige – så de forstår min vision i dybden. De bidrog ikke kun med produktionstekniske evner, men også med følelsesmæssig og konceptuel klarhed til EP’en. Deres arbejde imponerede mig virkelig.

Som producere lærer vi hele tiden. Musik slutter aldrig rigtigt – og arbejdet med dem mindede mig om det.

TF: Fik nogle af samarbejderne dig til at udforske nye rytmiske eller følelsesmæssige områder?
DIFFSHOCK: Ja, helt sikkert. Hvert samarbejde bringer nye perspektiver, ny viden og nyt følelsesmæssigt terræn at udforske. Jeg har over 50 tracks online, hvoraf omkring 35 er udgivet som singler, men arbejdet med producere i min omgangskreds har åbnet en helt ny dimension. Hver artist har sin egen rytme, tankeproces og sit eget sæt færdigheder, og gennem samarbejdet kan vi udveksle det i realtid. Da jeg for eksempel arbejdede med Keltic, lærte jeg en masse nye plugin-workflows og produktionsteknikker, som udvidede min måde at forme grooves på. Og med C4GE blev jeg oprigtigt imponeret over hans tilgang – han har arbejdet i næsten alle DAW’er og bruger stadig en meget håndholdt, oldschool workflow, som giver lyden en rå og jordnær følelse. Det mindede mig om, at teknisk dybde og ren intuition sagtens kan gå hånd i hånd. Jeg har aldrig valgt samarbejder ud fra tal eller status – jeg gør det af respekt for artisten og forbindelsen i musikken. Hvis jeg tror på nogens lyd, vil jeg bygge noget sammen med dem. Og hvert samarbejde skubber mig mod nye rytmiske mønstre, nye følelsesmæssige teksturer og nye måder at tænke på. Stor kærlighed til alle de samarbejdspartnere, der har været en del af denne rejse – de har hver især formet min lyd på deres egen måde.

TF til KELTIC: Hvordan tilpassede du din lyd til dette samarbejde med Diffshock?
KELTIC: Som primært Drum & Bass-producer så jeg dette samarbejde som en mulighed for at udvide mit spektrum. Diffshock er kendt for at skabe tribal-inspirerede tracks og eksperimentere med mørke, ildevarslende lyde, hvilket gør hans musik mangfoldig og særpræget. Jeg besluttede at inkorporere nogle af mine egne elementer og produktionsteknikker fra Drum & Bass for at supplere hans stil. På den måde fik både Pulse og Flow en stærk kontrast og solid dybde – det forbedrede ikke kun hans del, men blandede sig også sømløst med min, hvilket resulterede i et mere sammenhængende og dynamisk resultat.

TF til KELTIC: Hvilket øjeblik i processen stod tydeligst for dig – et øjeblik, hvor tracket kom til live?
KELTIC: Mens vi skabte dette track på Welupt Community Discord, skilte kommunikationen og kemien mellem Diffshock og mig sig virkelig ud. Vi deler en lignende vision for, hvad der fungerer bedst, og hvad der ikke gør. Vi tror begge stærkt på udtrykket »less is more«. Med det i tankerne valgte vi omhyggeligt de elementer, der ville få tracket til at lyde mere organisk og naturligt. I bund og grund spillede de øjeblikke, vi delte – og vores tro på, at »less is more« – en afgørende rolle i at bringe tracket til live.

TF til C4GE: Dit arbejde rummer ofte en stærk eksperimenterende og percussiv energi. Hvordan påvirkede det retningen for jeres samarbejde på ’Pulse’?
C4GE: Interessant nok ramte det track, Diffshock sendte over, mig med det samme, især på grund af trommearbejdet, som havde den rå energi, jeg altid tiltrækkes af i dubstep. I det øjeblik jeg hørte demoen, vidste jeg præcis, hvad den havde brug for, og det førte til, at jeg skabte hovedmelodien, som tracket åbner med. Forest Walk blev en blanding af Diffshocks idéer til vocal chops og mine melodiske sektioner, og jeg synes, de supplerer hinanden virkelig godt. Det var også en eksperimenterende proces for mig, eftersom jeg spillede vocal chops på min trommemaskine – noget, jeg på det seneste har udforsket som en del af min workflow.

TF til C4GE: Hvad var dit første indtryk, da du hørte Diffshocks koncept for EP’en, og hvordan ville du bidrage til den vision?
C4GE: Jeg synes, EP’en havde en virkelig rå følelse med tunge trommer, hvilket jeg elskede, men jeg følte også, at den manglede lidt af det indiske element. Forest Walk hjalp med at udfylde det rum og tilføjede den tekstur, den havde brug for. Eftersom de fleste tracks havde en mørkere tone, ville jeg bringe noget lysere ind for at balancere den samlede stemning, og Forest Walk passede perfekt til den rolle

TF til DIFFSHOCK: Din lyd henter ofte inspiration fra tribal percussion og mytisk historiefortælling, hvilket er ret unikt på Indiens bass-scene. Hvordan kanaliserede du disse påvirkninger ind i ’Pulse’?
DIFFSHOCK: Jeg har altid været dybt forbundet med traditionelle og klassiske lyde – ikke kun fra Indien, men fra hele verden. Jeg blev født ind i en bengalsk familie, og i Kolkata er musik en del af den kulturelle blodstrøm. Da jeg voksede op, var percussion konstant omkring mig. Jeg blev fascineret af de forskellige trommekulturer i Indien, som Chenda Melam fra Kerala, Dhol Cholom fra Manipur, Dhol Tasha fra Maharashtra, Puliyattam-rytmer fra Tamil Nadu, den bengalske Dhak, Auji Dhol fra Uttarakhand og over 35 andre. Hver af disse traditioner har sit eget rytmiske gitter, sin egen timing og sin egen måde at udtrykke sig på.

På grund af det fundament har min percussion altid været stærkere end min melodiske side. Tribal musik er i sin kerne ren rytme – hjerteslag, bevægelse, dans, trance – og den identitet flyder naturligt ind i mine tracks. Man kan høre den påvirkning i næsten alt, hvad jeg laver af musik.

Og det handler ikke kun om Indien. Jeg lytter til folke- og rituel musik fra Thailand, Indonesien, Mexico og oprindelige amerikanske kulturer samt mellemøstlige og tyrkiske instrumenter. Jeg er stor fan af tyrkisk folkemusik og tyrkiske sangere – og meget mere. Når man lytter dybt, indser man, at de fleste instrumenter og rytmer deler den samme ånd og tonalitet – det er kun geografien, der ændrer formen og lyden, når idéer rejser. Mange percussioninstrumenter blev opdaget ved et tilfælde, og disse »fejl« førte til stærke lyde. Jeg tror, fejl er en af de vigtigste drivkræfter bag ny skabelse – sandsynligvis kom 75 % af den mest interessante kunst derude fra fejl. Fejl kan være forfærdelige, men de er også en gudgiven gave, hvis de fører til noget smukt. Jeg siger til alle, at de skal begå fejl 100 gange, for det er det eneste sted, man finder noget unikt.

En anden inspiration kommer fra mytiske væsener. Hver tradition har sine egne mystiske væsener, der er dybt forbundet med musik, og jeg har altid elsket deres historier. At høre om dem fra mennesker i forskellige regioner, mens jeg udforskede deres lyde og kulturer, har formet min fantasi. Nogle af mine favoritter er Kirtimukha, Tengu fra Japan, Barong fra Thailand, Mara fra buddhistisk folklore, Theyyam fra Kerala og Karnataka samt Ramman fra Uttarakhand. At blive født omgivet af disse historier har altid fascineret mig og påvirket musikkens ånd.

Det er den samme tankegang, jeg tog med ind i EP’en Pulse – at udforske, eksperimentere og lade rytmen føre i stedet for at tvinge en struktur frem. Jeg forsøgte ikke direkte at efterligne traditionel musik – jeg kanaliserede essensen: rå, primal og jordnær energi.

I bund og grund er det enkelt: Jeg elsker trommer. Rytme er mit første sprog. Og Pulse er bygget på det hjerteslag.

TF: Kan du nævne et eksempel på en specifik myte eller kulturel fortælling, der inspirerede et af tracksene?
DIFFSHOCK: Ikke rigtigt – jeg hentede ikke direkte inspiration fra nogen myte til denne EP. Projektet er fuldt ud dedikeret til motivation, kampe, flow og det at holde pulsen i live. Tracket Forest Walk rummer dog et stærkt budskab om junglens habitat og forholdet mellem alle levende væsener, hvilket er et tema, jeg forsøger at udforske i hvert track – at formidle en moralsk eller jordnær lektion.

Forest Walk er spirituelt orienteret og inspireret af naturens love. Budskabet afspejler livets cyklusser: Når gule blade falmer, vokser de grønne frem. Tiden er den stærkeste kraft i universet og styrer alle levende væsener. Tracket opfordrer til balance – spis det, der er nødvendigt, gør ingen fortræd, og lev i harmoni. Selv et hundrede år gammelt træ falder til sidst, ild kan opstå i en tæt, våd skov, og alligevel fortsætter naturen. Naturen er stærk og upartisk – den skåner ingen og anerkender hverken konger, dæmoner eller guder. Alt bidrager til livets balance.

Essensen i dette track og i EP’en er enkel: Respektér alle levende væsener, som du ville respektere din familie, lev bæredygtigt, og omfavn livets grundlæggende arv. Det er en påmindelse om at nyde livet, handle med integritet og leve side om side med verden omkring dig.

TF: Der er en særlig spirituel, næsten rituel energi i dine produktioner. Er det noget, du gør bevidst, eller opstår det naturligt gennem din kreative proces?
DIFFSHOCK: Jeg ved ærligt talt ikke, om det er noget, jeg gør bevidst – jeg tror bare, jeg er vokset op på den måde, så det kommer naturligt. Jeg planlægger aldrig et track ud fra ét bestemt koncept eller tema, som et mystisk væsen eller en specifik historie. Som regel skriver historien sig selv undervejs. Jeg er dybt knyttet til de lyde, jeg elsker, især tribal percussion, og jeg søger naturligt mod toner og teksturer, der bærer den energi.

Hvis du vil høre mit grundlæggende trommearbejde og min historiefortælling gennem musik, kan du tjekke tracks som Ravananugraha, Murkh, Shaman, Two Sides, Mayong Dub og Dwarka. De afspejler det meste af min rituelle energi og min forbindelse til rytme som et værktøj til historiefortælling.

TF: Hvordan har din lyd udviklet sig fra dine tidlige udgivelser til det, vi hører nu på ’Pulse’?
DIFFSHOCK: Som jeg nævnte tidligere, producerer jeg på tværs af alle genrer. Jeg bryder mig ikke om at blive ét sted – min ADHD driver mig til hele tiden at udforske og eksperimentere. Jeg bryder mig ikke om grænser; jeg ser himlen som min verden. Jeg har altid været ubundet, frygtløs og villig til at følge det, der begejstrer mig. Jeg elsker at eksperimentere, og jeg er ligeglad med kritikere – hvis jeg elsker noget, udgiver jeg det. Den tankegang har formet den, jeg er i dag.

På grund af det passer jeg ind overalt, har venner i alle genrer og vedligeholder meningsfulde forbindelser. Min lyd ændrer sig hele tiden og påvirkes af mine stemninger og oplevelser, men der er altid et fælles grundlag: tribale rytmer. Jeg elsker alle faser af min musikalske udvikling, og hvis du går gennem mit katalog, kan du høre, hvordan jeg hurtigt skifter energi, samtidig med at jeg bevarer den centrale tribale essens. Jeg er glad for, at du stillede spørgsmålet – det er altid sjovt at se tilbage på rejsen!

TF: Som en, der skubber indisk dubstep mod nye grænser, hvad synes du definerer den indiske bass-lyd lige nu?
DIFFSHOCK: Efter min mening er der utallige producere på den indiske bass-musikscene med et enormt talent, og det er virkelig inspirerende at se, hvor meget de bidrager til kulturen i dag. Det, der gør det endnu mere beundringsværdigt, er, at ressourcerne for bass-producere tidligere var ekstremt begrænsede. Vi havde ikke adgang til det samme niveau af værktøjer, viden eller platforme, som findes nu, hvilket gjorde det svært at opnå den lydkvalitet og de produktionsstandarder, vi ser vokse frem fra scenen i dag. Men tingene har ændret sig drastisk – teknologi, tilgængelighed og fællesskab har fuldstændig redefineret, hvad der er muligt.

I dag er historien en helt anden. Producere har nu adgang til plugins af høj kvalitet, bedre hardware, undervisningsindhold og samarbejdsrum, som gør det muligt for dem at løfte deres lyd op på globalt niveau. Den nye generation af producere laver ikke bare musik; de bygger en bevægelse – en bevægelse, der lever af samarbejde, eksperimenter og gensidig respekt. Et af de mest beundringsværdige aspekter ved den nuværende scene er, hvor åbne disse unge artister er over for at arbejde med etablerede navne. Deres villighed til at samarbejde med mere erfarne artister hjælper dem ikke kun med at forfine deres eget håndværk, men styrker også hele økosystemet og skaber en konstant udveksling af idéer og inspiration.

Jeg er oprigtigt stolt af den retning, den indiske bass-scene bevæger sig i. Der er en følelse af sammenhold, drivkraft og innovation, som aldrig har været stærkere. Jeg tror virkelig, at fremtiden er utrolig lys for vores fællesskab, især fordi det er fyldt til bristepunktet med passionerede og fremsynede producere, der nægter at lade scenen forsvinde. Artister som Darn, C4GE, Kesler, Keltic, Bvo, Vazor, Beats Infinity, Dipgrix, Dhunnman, Yuklij, Hellkitty, Norbu, Swiss Holly, Who’s a Goodboy og mange andre flytter hele tiden grænserne og holder energien i live. Deres vedholdenhed og kreativitet giver mig tillid til, at den indiske bass-scene vil fortsætte med at vokse, udvikle sig og sætte sit præg på den globale scene i mange år fremover

TF: Hvordan ser du din lyd udvikle sig i de næste par år – mere eksperimenterende, mere melodisk eller måske endnu dybere ind i historiefortællingen?
DIFFSHOCK: Jeg er ikke rigtig typen, der altid beslutter, hvad jeg skal lave. Når jeg begynder at lave musik, tager det altid udgangspunkt i de aktuelle situationer, jeg befinder mig i; jeg fokuserer altid på nuet. Når det er sagt, har jeg en masse uudgivne tracks, og jeg planlægger at samarbejde med interessante mennesker, internationale artister og gode labels. Mine »elefantdage« er forbi – nu er min »tigerfase« begyndt, hvor jeg altid er på jagt, hvilket betyder, at jeg aldrig stopper.

TF: Til sidst: Hvad håber du, lytterne føler eller tager med sig, når de oplever ’Pulse’ fra start til slut?
DIFFSHOCK: Jeg håber, lytterne mærker en rejse gennem bevægelse, energi og beslutsomhed – et hjerteslag, der bliver ved med at skubbe fremad. Den tribale percussion, bassen og flowet forbinder hvert track, mens Forest Walk minder os om livets cyklusser og naturens kraft. I sidste ende vil jeg have, at Pulse mærkes fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt, så lytterne efterlades energifyldte, inspirerede og forbundet med rytmen. Jeg vil også gerne takke hele Unchained-teamet, især Fragment, Max og Lyndon, for at have skabt dette projekt sammen med mig og hjulpet mig med at komme i kontakt med fantastiske mennesker. Tak til Ticket Fairy-teamet for at give mig mulighed for at dele dette interview, og selvfølgelig tak til alle, der har støttet mig undervejs!

For flere musikinterviews kan du følge med hos TFword på: Instagram | Facebook | X

Du vil måske også kunne lide:

De hotteste dance-musikbangers fra oktober 2025

Inde i Noriko Shaktis tværkulturelle alkymi

Circoloco annoncerer sin debutudgave i Indien