DnB: Junglist-massens hardcore- og jungle-æra
Drum & Bass spænder over tre årtiers rig musikhistorie. Siden begyndelsen i starten af 90’erne har genren konstant skiftet form og påvirket den elektroniske musik.
Drum & Bass er en genre, der spænder over tre årtiers rig musikhistorie. Siden sin begyndelse i starten af 90’erne har genren konstant skiftet form og tilpasset sig forskellige musikalske æraer, og i dag har den etableret sig som en genre, der påvirker den elektroniske musik i stor stil. For en genre med så rig en historie er det kun rimeligt, at vi fortæller om dens udvikling på den måde, den fortjener; og gennem vores serie ‘Evolution of Drum & Bass’ vil vi tage dig med på en rejse fra begyndelsen til dens plads i nutidens elektroniske musik.
For at tage hul på det hele skruer vi tiden tilbage til den periode, hvor genren lagde fundamentet gennem den tidlige breakbeat hardcore- og jungle-æra.
Når vi taler om drum & bass’ udvikling, er der én fælles reference, man næsten med sikkerhed støder på: Genren blev besynderligt nok omtalt som dansemusikkens bastardbarn. Siden den opstod på den engelske rav scene i starten af 90’erne, har drum & bass udviklet sig til at være en af de mest energiske og indflydelsesrige genrer i den elektroniske musik.
Den mærkværdige betegnelse skyldtes, at genrens undergrundsscene aldrig fik den respekt, den fortjente – i høj grad fordi genrer som grime, UK garage og dubstep dukkede op og fejede drum & bass omkuld med voldsom kraft. Men de genrer kom med et utroligt tempo og forsvandt igen på rekordtid, mens drum & bass med sin solide undergrundsinfrastruktur hele tiden tilpassede sig og indvarslede nye musikalske æraer med en raffineret energi. Spol frem til 2021, og det er en genre, der har påvirket klubkulturen og den elektroniske musik over hele kloden ved at holde fast i sin etik – og vigtigst af alt sit tempo.
Men hvor begyndte det hele for en så indflydelsesrig genre? Selvom det håndgribeligt begyndte i starten af 90’erne, startede den uhåndgribelige udvikling frem mod drum & bass’ fødsel allerede i 70’erne. I lang tid hentede drum & bass inspiration fra en lang række genrer, og den største indflydelse kom fra fødslen af det mest brugte sample i drum & bass – og nu i moderne musik generelt – Amen Break. Amen Break opstod efter udgivelsen af ‘Amen, Brother’ med den amerikanske funk- og soulgruppe The Winstons, som indeholdt Amen Break-trommesoloen. Til sidst ændrede denne trommesolo fremtiden for Jungle/Drum & Bass og den elektroniske musik generelt.
The Winstons
Amen Break blev trommet på ‘Amen, Brother’ af afdøde Gregory .C. Coleman. Nummeret var B-siden på The Winstons’ single ‘Colour Him Father’ fra 1970.’
Mens A-siden vandt en Grammy samme år, gik B-siden med Amen Break ubemærket hen i mere end et årti, indtil amerikanske hiphopkunstnere begyndte at bruge samplen flittigt i deres produktioner. Amen Breaks indflydelse begyndte langsomt at brede sig til Storbritannien, hvor rav scenen var i fuldt flor – og det var her, Breakbeat Hardcore opstod.
Den tidligste brug af Amen Break i Storbritannien kom fra Carl Cox med hans banebrydende single ‘Let The Bass Kick’.’
Lange pianoruller, hoppende baslinjer, breakbeats og et frodigt tæppe af vokaler definerede hardcore-lyden i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne. Breakbeat hardcore-scenen oplevede ganske vist en støt genopblomstring i midten af 00’erne, men i starten af 90’erne begyndte genren langsomt at fragmentere i flere undergenrer som darkcore og happy hardcore. Det banede vejen for mørkere stemninger og melodier i den britiske rav scene.
Indflydelserne fra breakbeat hardcore-stilarterne blev hakket i stykker og limet sammen for at skabe en accelereret, rullende og synkoperet rytme. Da hardcore-scenen gav plads til mørkere og industrielle samples med hurtigere og kraftigt redigerede trommeprogrammeringer i stedet for sin euforiske musikstil, blev Jungle født. Lennie De-Ice’s ragga-prægede udgivelse ‘We Are I.E.’ fra 1991 var den tidligste prototype på Jungle-musik og lagde samtidig fundamentet for genren i mange år frem.
Siden udgivelsen af ‘We Are I.E.’ begyndte lydene at flyde sammen, og kunstnerne fandt hver deres niche i Jungle. Nogle foretrak blødere, ambientprægede og teksturerede melodier, mens andre gik efter mørkere og tungere lyde, der kunne skabe maksimal sonisk effekt. Jungle-musikken blev også en måde at udtrykke sig på for Londons gadevante og marginaliserede unge. De så Jungle som “Englands svar på hiphop” ved at forene den jamaicanske reggaescene med datidens 4-to-the-floor-baslinjer og udviske racemæssige skel gennem et budskab om at samle mennesker fra forskellige samfundslag i en multikulturel bevægelse.
Jungle begyndte at sætte tempoet op på Londons klubber, og dens stigende popularitet kunne mærkes i hele den britiske klubkultur. Det satte gang i en ny opblomstring af lyde, og en frisk bølge af labels begyndte at dukke op fra det centrale, østlige og nordlige London. Det var Ibiza Records, 3rd Party Records, Kemet Records, Reinforced Records, Moving Shadow, V Recordings, Suburban Base og Good Looking Records. Kunstnere som Foul Play, Omni Trio og 4hero fra Tom & Jerry tog lydene til sig og blev ved med at flytte grænserne gennem eksperimenter med hurtigere tempi, dybe og melankolske baslinjer og mere komplekse sangstrukturer. Disse labels udgav musik, som blev hyldet af navne som DJ Ron, DJ Hype, Mickey Finn, DJ Dextrous og Kenny Ken på klubber over hele England.
På ingen tid eksploderede jungle og nåede mainstream-publikummet ved at overtage næsten alle tilgængelige radiobølger i Storbritannien. Numre som ‘Incredible’ af M-Beat featuring General Levy og ‘Original Nuttah’ af UK Apache og Shy FX nåede den britiske Top 40.
Populariteten voksede så meget, at BBC Radio 1 gav Jungle en platform med det ugentlige program One In The Jungle.
Mens genren buldrede frem på mainstream-hitlisterne, fortsatte undergrundsscenen, som havde lagt fundamentet for lyden, med at eksperimentere med mørkere, rå og mere truende lydlandskaber og begyndte at afprøve dem i deres DJ-sæt. Forvandlingen fortsatte, og producenterne bevægede sig væk fra de ambientprægede og teksturerede lydlandskaber til en skarpere og mere raffineret lyd.
Til sidst gav de tunge baslinjer, stærkt synkoperede beats, samples og soniske elementer sammen med brugen af Amen Break liv til drum & bass, og det første nummer, der eksplicit blev betegnet som drum & bass, var ‘The Beginning’ af The Invisible Man fra 1993.
Nummeret havde det hele: indlejrede reloads, frodige vokalsamples, stram trommeprogrammering og hjemsøgende lydlandskaber.
Siden da har drum & bass udvidet sit stilistiske spænd markant og favner nu alt fra junglens ragga-prægede bad bwoy-lyd over Ed Rush, Optical og Fierces intergalaktiske darkcore-angreb til de mere spøgelsesagtige, jazzpåvirkede retninger, som Omni Trio og LTJ Bukem gjorde til deres. Drum & Bass har nu indtaget en plads i dansemusikken, som næppe kan matches af nogen anden genre, når det gælder kreativt råderum og ekstravagance. Det er en genre, der nu blomstrer i begge ender af dansemusikkens undergrunds- og kommercielle spektrum, uden at gå på kompromis med sin etik. Som Fabio siger: “Den er ret beskidt, ret freestyle, den har sine faser, men det kan jeg godt lide.”
Og eftersom vi taler om genrens udvikling, er rejsen kun lige begyndt. Goldie, Metalheadz, RAM Records, V Recordings, Fabio & Grooverider, Liquid Drum & Bass, Neurofunk, Calibre, Dillinja – der er meget mere i vente. Så hæng på, indtil vi bringer dig næste kapitel i drum & bass’ udvikling.
Du vil måske også kunne lide:
DnB: Birth of Neurofunk and Liquid Drum & Bass
