DnB: Neurofunk og Liquid Drum & Bass’ fødsel

I den forrige artikel så vi tilbage på Drum & Bass’ udvikling – fra rødderne, der strakte sig fra The Winstons til Carl Cox, videre til den tidlige Jungle-æra og endelig Drum & Bass’ fødsel i 1993. Det følgende bliver uden tvivl den mest fornyende periode, Drum & Bass har gennemgået som genre og undergrundsfællesskab. Som del af serien i fire afsnit handler denne artikel om overgangen fra Jungle til Drum & Bass, hvor vi tager på en rejse gennem fødslen af Neurofunk og Liquid Drum & Bass.

JUNGLES FREMRAGENDE ROLLE

Siden sin begyndelse på den britiske ravscene voksede Jungle, i modsætning til Hardcore, sig større for hvert år, der gik. Med de ultimative pionerer som Fabio og Grooverider og labels som Moving Shadow, V Recordings, Suburban Base og Good-Looking Records oplevede genren en eksplosiv fremkomst, mens labels og artister kastede sig over forskellige soniske effekter; populariteten voksede til et punkt, hvor London oplevede en voldsom stigning i antallet af piratradiostationer, der skubbede Jungle-lyden frem. Disse piratstationer var overalt!!

“Jeg husker, at man dengang kunne køre rundt i South London og fange 14 eller 15 piratradiostationer med Drum & Bass. De var en stor del af at skabe hypen, suset og følelsen af at høre til.” sagde Exit Records’ chef, dBridge, i et interview med Red Bull, hvor han talte om piratradiostationernes indflydelse på Jungle-lydens fremkomst.

Disse piratradiostationer og deres musik spillede også en vigtig rolle i at viderebringe information om illegale raves i byen eller landet. Mens Jungle hurtigt bevægede sig ind i mainstream, hvor klubberne blev fyldt med mennesker, der strømmede til for at nyde musikken, begyndte puristerne at savne de dybere og mørkere lyde, de havde en forkærlighed for. Her blev piratradioer og illegale raves afgørende, fordi de gav de indviede information om de såkaldte ‘midweeklies’ – arrangementer, hvor de kunne rave til de musikformer, de holdt af. Disse hverdagsfester blev siden en hjørnesten i undergrundens fremkomst.

Jungle var nået ud i radioen og andre mainstreamkanaler og var blevet en væsentlig del af britisk musik, men det øjeblik, der vendte scenens popularitet på hovedet, var Goldies album ‘Timeless’ fra 1995 på Drum & Bass-musikkens mest indflydelsesrige label, Metalheadz. To årtier senere – og præcis som navnet antyder – er det stadig tidløst. Arbejdet med albummets musikalske idéer, rytmer og arrangementer var noget, ingen i Storbritannien havde oplevet før.

“Bad-boy-polyrhythmik med smukke divavokaler, fyldigt klaverspil og opløftende jazzakkorder, der opløses i ambient-skyer… bringer Jungle til et nyt niveau af krydsbefrugtning…” lød en af de komplimenter, albummet modtog fra et helt hav af lovprisninger.

Men på et tidspunkt havnede Jungle-scenen i et limbo og kunne ikke beslutte, om den ville have mainstreamanerkendelse eller forblive undergrund. Dette øjeblik markerede efter alt at dømme overgangen til en mere poleret og sofistikeret lyd, som banede vejen for Drum & Bass’ fremkomst.

NEUROFUNKS FØDSEL

Artister bevægede sig væk fra Jungles blanding af Dancehall, Electro og Hip Hop og over mod en dyster og kompleks, percussionbaseret lyd med mørke og forvrængede baslinjer. Selvom navnet måske lyder som en blød, ambient genre, er den langt fra det. Neurofunk eller ‘Techstep’, som den hed dengang, handlede om at skabe den ultimative soniske effekt. Neurofunk-lyden var mere klinisk og mindre melodisk, med små glimt af ambient, men stadig mørk og aggressiv.

Neurofunk er en genre trukket ud af Drum & Bass-musikkens dystopiske landskaber, og som navnet antyder, var den bygget op omkring funkdrevne eller mørke opbygninger og breakdowns, før den kulminerede i techno-inspirerede drops. Efter måneders udforskning nåede Neurofunk sit afgørende vendepunkt, da Ed-Rush og Optical trådte ind på scenen.

Efter udgivelsen af deres debutsingle Funktion i 1997 udgav duoen ‘Wormhole’, et album, der regnes for Drum & Bass’ bedste nogensinde. Albummet var en sammensmeltning af en science fiction-fantasiverden og hyperren produktion, der kolliderede med mørke og forvrængede baslinjer. Ed Rush og Optical kom med en helt ny forståelse af, hvad sonisk effekt kunne betyde, og ændrede spillet. Alle ville lave Drum & Bass som dem, og det, der fulgte, var labels som Prototype Records og Renegade Hardware, der tog lyden til sig og udgav musik, som stadig føles frisk i store dele af 2021.

Numre som ‘Planet Dust’ af Bad Company, ‘Phantom Force’ af Digital & Spirit og ‘Roni Size – Brown Paper Bag’ definerede den tidlige Neurofunk-æra.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=s0y9RbQYP3s] [youtube https://www.youtube.com/watch?v=81Gq3qJ0azM]

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=cwI0gbGEyuI]

Neurofunk-æraen markerede også en tid, hvor Drum & Bass hentede inspiration fra sine egne udtryksformer frem for andre genrer. Men genrens mørke og forvrængede toner skabte en voksende kløft mellem klubgæster, der ikke brød sig om Neurofunk på klubberne. Denne forskel mellem producere og lyttere banede vejen for UK Garage eller 2-step, som på et øjeblik overtog klubber og radioer. Efter år med mainstreamberømmelse og undergrundssucces befandt Drum & Bass sig pludselig i en uvant position. Genren mistede popularitet, og den hårdnakkede fremmedgørelse mellem producere og lyttere var tydelig.

“Og så kom garage: dødsstødet for Drum and Bass. Det var den nye drum and bass. Det var det største spark i tænderne, vi nogensinde havde fået… Ja! De havde alle pigerne, det var dér, alle pigerne fra Jungle-scenen var taget hen. Drum and Bass var på sit værste.” – Fabio

Men som vi skrev i den forrige artikel, er Drum & Bass en genre, der hviler på et stærkt og indflydelsesrigt undergrundsfundament, og da scenen bad om hjælp, leverede undergrunden. UK Garage blev med sin kortvarige popularitet tromlet ned af Grime, som fortsatte det, UK Garage havde efterladt, og blomstrede mindst lige så stærkt. Drum & Bass-producere brugte imens tiden på at lukke sig inde i studiet i lange perioder og finde en måde at genoplive genren på – indtil Fabios lille, jazzdrevne eksperiment i 1998.

LIQUID DRUM & BASS

Nostalgi er en følelse, der i dag påvirker alle lag af kulturel skabelse og forbrug, og nostalgi var også det, der gav Drum and Bass en vej til at forny sig selv. Ved at vende tilbage til Jungle-æraens jazz- og funkspor havde Drum & Bass som genre fundet en ny ven: Liquid Drum & Bass.

Genren kunne vinde enhver pris for det værst navngivne musikalske genrelabel, men dens indflydelse på Drum & Bass og siden elektronisk musik er uden sidestykke. Fabio & Grooverider sidder øverst i Drum & Bass’ fødekæde, så det måtte naturligvis være dem, der blev Drum & Bass’ redningsmænd.

Det var Fabios lille eksperiment med at kombinere jazz med venligere og mere uptempo-lyde samt påvirkninger fra R&B og House, der fødte en poleret og delikat lyd med lag af harmonier, melodier og atmosfære – en sentimental stemning målrettet både afslappet lytning og klubber. Efter artister som London Elektricity og Step 13 voksede frem, blev stilen hurtigt anerkendt som en selvstændig subgenre, og producere begyndte at fokusere mere på atmosfære og melodier end på voldsomme baslinjer gennem diskret, rullende og dragende syntharbejde.

Genren fik et stærkere skub, da manden bag Liquid-æstetikken i 2000 udgav det banebrydende album Liquid Funk Volume 1 gennem sit Creative Source Label. Opsamlingen, der ud over Fabio selv bød på artister som Fellowship, Hidden Agenda og Peshay, var præget af filmiske elementer fra ambient, funk, disco, house og trance samt en udbredt brug af vokaler, der flettede sig sammen med Liquid Drum & Bass. Siden begyndelsen havde Fabio startet sin ugentlige London Night Swerve, som blev en fast institution for genren. Naturligvis begyndte artister som DJ Marky, XRS og Stamina at tilpasse de nyere stilarter og fandt deres niche ved at udgive banebrydende hymner, der eksemplificerede Liquid-stilen. Det blev fulgt af Marcus Intalex’ lancering af sit Soul:r-imprint, og kort efter lancerede Bryan Gee Liquid V, mens London Elektricitys Hospital Records begyndte at få anerkendelse og siden er blevet en global sværvægter. Goldie kom med en bemærkelsesværdig udtalelse om Calibre i den nylige Drum & Bass-dokumentar fra Drum & Bass arena

“Der er kun to konger i den her musik; to poler, om man vil. Dillinja og Calibre! I begge ender af spektret – mørk og liquid – er alt derimellem os”

Og med god grund, for Liquid-lyden blev ført videre af nordireren, som stadig gør krav på tronen inden for Liquid-lyden. Nogle af de numre, der definerede den tidlige Liquid-lyd, var ‘High Contrast – Return of Forever’, ‘DJ Marky & XRS – LK’ og ‘Shake Your Body’ af Shy FX.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=XoSscshAG-4] [youtube https://www.youtube.com/watch?v=TFps_zLdlNo]

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=89WyX7RRcAo]

SIDEN 2000

Efter Neurofunk og Liquid Drum & Bass oplevede de tidlige 00’ere fremkomsten af jump-up, som siden er blevet Drum & Bass’ sjove og hoppende lyd, anført af navne som DJ Hazard, DJ Clipz og Taxman.

Denne moderne periode bød også på væksten i den såkaldte ‘Dubwise’-DnB-lyd, der rummede genrens nu mere slagkraftige og tekniske udtryk, pioneret af artister som Digital og Spirit.

Siden har genren aldrig set sig tilbage, men fortsat med at vokse i anseelse; og med internettets fremkomst rejste genren videre til andre dele af Europa samt Nord- og Sydamerika.

Dermed lukker vi for vores andet bidrag i serien på fire afsnit. Forhåbentlig har vi givet et indblik i det vigtigste årti i Drum & Bass’ historie. Mens vi ser frem mod vores tredje artikel om den genredefinerende periode fra 2005 til 2015, slutter vi med et berømt citat ligesom sidst: ‘Drum & Bass is still the bollocks’