Sunflower Collectives musikalske eufori blomstrer

Vi talte med Nepals dynamiske kollektiv på tværs af genrer om deres ydmyge begyndelse, voksende indflydelse på den lokale musikscene og ambitiøse vision for fremtiden.

De store internationale klubnætter med massive produktionsopsætninger, laserfyldte arenaer og tunge line-ups ser altid spektakulære ud. Omfanget er uden tvivl imponerende, men ofte mangler der noget: den samhørighed og intimitet, som kun findes i mindre, mere personlige rammer – den slags steder, hvor fællesskaber opstår naturligt, og hvor undergrunden for alvor blomstrer. Det er den autentiske oplevelse, der kun kan dyrkes, når mennesker samles, ikke bare for at blive underholdt, men for at deltage i noget, der oprigtigt kan forandre dem.

Det er her, undergrundsscenen viser sin sande styrke. Vi er virkelig velsignede og taknemmelige for disse intime rum, fordi de fungerer som den frugtbare jord, hvor ægte talent slår rod og vokser. Det er i disse omgivelser, at kunstnere kan tage chancer, eksperimentere med deres lyd og udvikle deres kunnen uden presset fra enorme menneskemængder eller kommercielle forventninger. Disse forbindelser danner fundamentet for stærke fællesskaber, der oprigtigt passer på hinanden, støtter nye kunstnere, deler ressourcer og skaber netværk af gensidig hjælp, som holder kulturen i live gennem både gode tider og svære perioder.

Dette lille fællesskab, der er vokset frem fra Jhamsikhel i Lalitpur, Nepal, repræsenterer det ypperste af, hvad undergrunden kan udrette. I et kvarter, som turister primært kender som porten til eventyr i Himalaya, har noget bemærkelsesværdigt stille og roligt taget form. Med et princip om, at ingen genrer er udelukket, har The Sunflower Collective fremhævet lokale talenter og samtidig bygget bro mellem Nepals egne kunstnere og den bredere globale scene. Deres aftener er støt vokset i størrelse og ambition, og hver udgave afspejler ikke bare stærkere produktion, men også en dybere identitetsfølelse. Ved at udnytte Nepals betagende landskaber fuldt ud har kollektivet afholdt deres signaturfester i vidt forskellige omgivelser – fra intime klubber i Kathmandu til udendørs sammenkomster med Himalaya som bagtæppe.

Deres nylige Sunflower Afterhours-festival er et vidnesbyrd om den vision. Et nøje kurateret mix af lokale og internationale navne blev samlet i en klubramme, der på én gang føltes futuristisk og intim. Der var ingen distraktioner, ingen endeløse rækker af mennesker, der optog sættene på deres telefoner – bare et dansegulv, hvor alle var fuldt til stede, opslugt af musikken og forbundet med hinanden. Det er den slags miljø, der minder os om musikkens evne til at skabe kollektiv energi, hvor grænserne mellem performer og publikum opløses i én samlet stemning.

Nepals musikalske kunnen har været solid i lang tid med en rig tradition, der spænder fra klassiske ragaer og folkemelodier til moderne fusion. Landet har fostret musikere, der har opnået international anerkendelse på tværs af flere genrer, og der har stille og roligt udviklet sig en elektronisk musikscene, som har fundet sin egen unikke stemme. The Sunflower Collective udnytter denne dybe musikalske arv fuldt ud og bygger bro mellem traditionelle nepalesiske musikalske idéer og moderne elektroniske produktionsteknikker.

Mens kollektivet fortsætter med at udvide sit aftryk, talte vi med dem for at dykke dybere ned i, hvordan Sunflower-historien begyndte, hvad der gør deres signaturaftener så særlige, og hvordan de planlægger at skubbe denne spirende bevægelse endnu længere.

TFword: Da Sunflower Collective først begyndte, hvilke huller eller muligheder så I i Nepals musik- og kunstscene? Hvordan inspirerede eller udfordrede det lokale kreative fællesskab jeres vision?
Sunflower Collective: Sunflower Collective blev til længe efter, at vi begyndte at lave vores første eventrække, Sunflower Sessions. Det skulle have været et enkeltstående arrangement for at samle penge ind til en kær ven og fantastisk musiker til hans nye album. Efter det første arrangement indså vi, at der var et tydeligt hul mellem nye og lovende talenter, som ikke havde et sted at vise deres kunnen, og et opdagelsessted, hvor publikum kunne finde nye kunstnere. Det lokale fællesskab har været virkelig inspirerende, fordi vi møder så mange forskellige kunstnere fra et bredt spektrum af genrer og baggrunde, og deres historier driver os til at fortsætte fremad.

TF: Hvordan har den vision udviklet sig med tiden? Har publikums præferencer eller bredere kreative tendenser i Nepal formet denne udvikling?
Sunflower Collective: Kernevisionen har altid været den samme: at fremvise og fremme lokal kunst og kultur, men fra 2025 er den blevet bredere, og vi har været heldige nok til at kunne arbejde med kreative kræfter fra hele Sydasien.

Jeg tror, vi altid har holdt fast i vores linje og bare promoveret den musik og de kunstnere, som vi oprigtigt beundrer og nyder. Mange i vores publikum opdager og udvikler nye musikalske interesser gennem vores arrangementer, så vi er meget omhyggelige, når det kommer til kuratering og bookinger.

TF: Jeres arrangementer fejrer forskellige genrer. Hvilke musik- eller kunstformer prioriterer I at fremvise, og hvorfor? Er der underrepræsenterede genrer, som I brænder for at introducere til det nepalesiske publikum?
Sunflower Collective: Vi har forskellige rum til forskellige genrer, men vi forsøger altid at prioritere original musik over alt andet. Vi har en særlig forkærlighed for bassmusik, og vi vil gerne fremme sydasiatisk bassmusik på scenen og i resten af verden.

TF: Jeres sammenkomster er vokset markant. Hvilke faktorer tilskriver I denne vækst? Hvordan bevarer I den intime fællesskabsfølelse, samtidig med at I skalerer op?
Sunflower Collective: Vi er nået langt fra det sted, hvor vi begyndte, og det har været en virkelig spændende rejse, men det føles stadig, som om vi kun lige er begyndt. Jeg tror, den vigtigste faktor, der har hjulpet os med at vokse, er det fællesskab, vi har formået at bygge omkring os, ved at holde fast i vores rødder og fejre det, der findes omkring os. På det seneste har vi tænkt meget over spørgsmålet om balancen mellem intime fællesskabsrum og opskalering, og det, der har fungeret bedst for os, er at afholde arrangementer oftere forskellige steder, samtidig med at vi holder deltagerantallet nede.

TF: Har der været udfordringer ved at skubbe grænserne – for eksempel med sene arrangementer eller eksperimenterende kunst – i Nepals sociale kontekst?
Sunflower Collective: Jeg tror, den største udfordring altid har været synet på elektronisk musik. Scenen rundt om i verden, i hvert fald i de etablerede medier, har altid været forbundet med rusmidler og kriminalitet; men det, vi laver, ligger langt fra det. Det er lykkedes os at skabe et trygt rum, hvor man virkelig kan mærke sig selv og være sig selv uden at være påvirket af nogen form for rusmiddel. Og gennem langsom mund-til-mund-spredning og vores tilstedeværelse på sociale medier er folk begyndt at forstå det og sætte pris på det.

TF: Den seneste ‘Afterhours’-showcase var en milepæl. Hvad gjorde denne udgave unik? Kan I dele højdepunkter – energien, fremmødet eller uventede øjeblikke, der skilte sig ud?
Sunflower Collective: Den seneste Afterhours på XO Club var en milepæl for os, helt anderledes end noget, vi nogensinde havde forsøgt os med. Vi forvandlede en byggeplads til en fuldblods rave. Det vildeste? Ingen vidste overhovedet, at klubben eksisterede. Stedet var helt væk fra kortet, så for alle, der kom, føltes det som en skattejagt. Mod alle odds blev der udsolgt. Stedet var pakket fra væg til væg, og stemningen var elektrisk. Nogle af de bedste øjeblikke? Da flagene kom op, haze-maskinerne blev tændt, og dansegulvet eksploderede – det så ud og føltes som et perfekt oprør. Rent kaos, rå energi og den utæmmede stemning, der gør Afterhours så berusende.

TF: Hvordan designer I oplevelsen – venue, visuals og lyd – så den stemmer overens med Sunflower Collectives princip om forbindelse og udforskning?
Sunflower Collective: For os begynder designet af den perfekte oplevelse altid med fællesskabet. Sunflower Collective har altid været et nichefællesskab, og vi vil gerne holde det sådan: intimt, bevidst og centreret omkring mennesker, der virkelig forstår det. Når vi vælger et venue, ser vi efter mere end bare beliggenheden; vi ser efter de rigtige mennesker bag det, mennesker, der deler vores værdier. Når det gælder visuals og lyd, holder vi tingene rene og konsekvente. Ikke noget for prangende eller distraherende. Vi vil have, at opsætningen forstærker rummets energi, ikke stjæler opmærksomheden. Fokus skal altid være på kunstneren og selve musikken.

Frem for alt skal hvert rum, vi designer, føles trygt og imødekommende. Det er ikke til forhandling. Vi vil have, at folk træder ind og med det samme føler, at de hører til, klar til at forbinde sig og udforske sammen.

TF: Hvilken rolle ønsker Sunflower Collective at spille i udviklingen af scenen fremover?
Sunflower Collective: For at være helt ærlig har vi altid set os selv som nysgerrige børn, der bare gerne vil lære, udforske og dele det, der begejstrer os. Den nysgerrighed driver stadig alt, hvad vi gør. Vi bliver lige så begejstrede over at opdage en ny genre eller kunstner, som man ville blive over at finde en fantastisk tv-serie, man ikke kan vente med at fortælle sine venner om. Sunflower har altid været det her: »Her er en utrolig person, vi lytter til – kom og lyt med.«

Det er et svært spørgsmål, hvordan man former scenen, for vi har aldrig rigtig sat os for at kontrollere eller definere den. Vi har altid gået vores egen vej og skubbet den musik, vi oprigtigt elsker, frem – uanset om det er Garage, DNB eller noget midt imellem. Hvis vi former scenen på nogen måde, håber vi, det er ved at opmuntre andre til at gøre det samme: følge deres egen smag, stole på det, der føles ægte, og bygge fællesskaber omkring det, de virkelig tror på.

TF: Hvad er det næste for Sunflower Collective? Er der nye formater, samarbejder eller langsigtede mål, som I glæder jer til?
Sunflower Collective: De seneste måneder for Sunflower Collective har været vilde på den bedst tænkelige måde. Et nyt format, vi er ivrige efter at eksperimentere med, er at afholde rigtige house parties: rå, intime rum, der skubber nye DJs, nye kunstnere og friske lyde fremad. Vi har talt om det i evigheder, og nu er vi endelig ved at finde ud af, hvordan vi kan gøre det sikkert og autentisk. Samarbejder er et andet stort fokusområde. Verden har virkelig åbnet sig for os på det seneste, og vi glæder os til at begynde at bygge broer til andre kreative fællesskaber – ikke bare på tværs af Sydasien, men også med sydasiatiske fællesskaber rundt om i verden. Vi vil skubbe sydasiatisk musik, og specifikt nepalesisk musik, ud på en global scene.

Det har været vores langsigtede drøm fra dag ét: at give hjemlige kunstnere den platform, de fortjener. Hvis folk over hele verden kan danse til K-pop, latinmusik og afrotracks, hvorfor så ikke nepalesisk musik? Vi ved, at den hører hjemme derude, og vi arbejder på at få det til at ske før snarere end senere.

TF: Planlægger I at udvide jeres indflydelse uden for Nepal eller fokusere på at slå endnu dybere rødder lokalt?
Sunflower Collective: Vi har altid forestillet os Sunflower som globalt lokal. Det, vi mener med det, er, at selv om vi ønsker, at Sunflower skal vokse til et globalt fællesskab, skal det altid føles forankret i det sted, det berører. Hvis vi afholder Afterhours i Bangladesh, skal det fremhæve og repræsentere det lokale fællesskab dér. Hvis vi gør det i Australien, skal det hylde kunstnerne og lydene fra den scene. Visionen har altid været at opbygge et verdensomspændende netværk og samtidig løfte lokale talenter, uanset hvor vi tager hen.

Hvis du vil have flere kunstnerinterviews og opdateringer, så følg med hos TFword på Instagram | Facebook | X

Du vil måske også kunne lide:

Beyond The Valley 2025 afslører line-up: Dom Dolla, Ben Böhmer og flere

The Warehouse Project får debut i Indien i oktober 2025

Kommende musikfestivaler i Indien, du bør kende til (2025-2026)