10 tidløse indiske indiehits

Lad os tage en tur ned ad mindernes allé og genbesøge nogle af de mest mindeværdige sange fra uafhængige indiske bands og sangskrivere. De fik ikke-kommerciel eller »alternativ« musik til at skille sig ud og blive bemærket i større skala og bidrog dermed til, at genren senere blev accepteret ved store offentlige arrangementer, koncerter, tv-shows og til sidst endda i filmindustrien. Her er – uden prioriteret rækkefølge – 10 inspirerende, tidløse indiske indiehits, der har sat sig fast i vores ører og følelser.

Them Clones – My Life

Et af de mest bemærkelsesværdige alternative rockbands fra Delhi, Them Clones, vandt mange collegekonkurrencer i og omkring Delhi med covers af rock- og grungenumre fra 90’erne, samtidig med at de selv skabte bemærkelsesværdig musik. »My Life« havde et opløftende, nærmest hymneagtigt omkvæd og viste en helt ny lyd fra et lokalt band. Tunge riffs, åbne og højlydte trommer, en organisk rå garagesound og et smukt harmoniserende omkvæd, som publikum kunne skrige sig hæse til! Them Clones blev »de udvalgte« i Channel [V] Launchpad 2005 og udgav debutalbummet »Love.Hate.Heroes« i 2009, hvor »My Life« blev publikums største favorit.

Pentagram – Voice

Pentagram rykkede konstant grænserne for deres lyd med hver udgivelse og var kendt for at nytænke musikken og skabe deres egen niche med deres unikke, beskidte electro-rock. De politisk ladede tekster, hakkende og til tider løbende trommerytmer, effektmættede guitarer, brugen af synths og trommemaskiner, den fyldige baslyd og ikke mindst deres direkte frontmand Vishal Dadlani (nu også en fremtrædende Bollywood-musikproducer), der kunne modulere melodier som en kniv gennem smør og konsekvent levere den intensitet, denne energiske akt krævede, gjorde dem til et af Indiens førende bands. De var det første indiske band, der spillede på Glastonbury Festival i Storbritannien i 2005. Sangen »Voice« (fra albummet »It’s OK, It’s All Good« fra 2007) blev et kæmpehit og blev brugt i en musikvideokonkurrence af Nokia og VH1 India, hvor telefonvideoer fra Pentagrams fans over hele landet blev samlet i den endelige officielle musikvideo.

Indian Ocean – Bandeh

Et banebrydende band i den indiske independentmusiks historie var Indian Ocean, som skabte deres egen lyd og debuterede med deres første album i 1993. Bandet fik til opgave at skabe soundtracket til den kontroversielle film »Black Friday« af Anurag Kashyap sammen med musikproduceren K.J. Singh. Instruktøren ledte efter musik, der ikke lød som den typiske, ensformige Bollywood-lyd fra Mumbai. Sangen »Bandeh« blev en kæmpe publikumsfavorit, og meget snart overdøvede publikum ved hver Indian Ocean-koncert PA-anlægget, når bandet gik i gang med sangen. Sangen og hele albummet fik stor anerkendelse fra kritikerne som en velkomponeret blanding af indisk klassisk musik, sømløst fusioneret med vestlig jazz og sufi-inspirationer – et eksempel på skønhed og mangfoldighed, ligesom Det Indiske Ocean selv!

Zero – PSP12

Ud over bassist Bobby Talwars ekstremt fængende, hoppende og funky baslinje, som næsten alle spirende bassister på den tid bare måtte prøve kræfter med, havde Zeros »PSP12« nok det mest fængende og springende omkvæd, nogen havde hørt på det tidspunkt. I det mindste blev de passive lyttere i publikum set nikke med hovedet, hver gang sangen bragede ud af højttalerne ved de mange bandkonkurrencer, koncerter og musikfestivaler, som Zero spillede på rundt om i landet. De er også det band, der har haft flest reunionkoncerter, fordi folk stadig ikke kan få nok af dem. De stod oftest på plakaten sammen med metalbands, men det livlige omkvæd, der utrætteligt lyder »standing by, standing by, standing by…«, fik mange metalhoveder til at mosh’e og vandt accept hos landets hårdeste publikum. De harmoniserende vokaler fra den syngende trommeslager Sidd Coutto og en melodisk ekstraordinær guitarsolo fra Blackstratblues’ geniale Warren Mendonsa er prikken over i’et.

Motherjane – Mindstreet

Da »Mindstreet« udkom på albummet »Maktub« i 2008, var den et ægte højdepunkt og skabte den signaturlyd, som alle stadig forbinder med Motherjane. Det var første gang, nogen eksperimenterede med at blande progressiv metal med guitarlicks præget af karnatisk musik. Baiju Dharmajan, pioneren inden for denne stil, har siden inspireret guitarister over hele landet. Albummet fik stor anerkendelse fra kritikerne og blev blandt andet kåret til Årets Album 2009 af magasinet Rolling Stone India. Motherjane blev i 2010 udnævnt til Rock Street Journals Band of the Decade. Senere, efter at have forladt Motherjane og samlet sin egen akt, »Baiju Dharmajan Syndicate«, turnerede han rundt i Indien på pubber og musikfestivaler, hvor han spillede klassikere som »Mindstreet« og andre hits, han havde skrevet sammen med Motherjane i sin tid som bandets leadguitarist.

Superfuzz – School

Med Sanchal Malhar – Kurt Cobains spøgelses og en Electro Harmonix Big Muff-guitarpedals kærlighedsbarn – i front, sammen med den harmoniserende og groovy bassist Nikhil Rufus Raj og den hårdtslående trommeslager Aditya Paharia, genudgav det eksplosive Delhi-pop-punkband Superfuzz på tre medlemmer deres gamle »Superfuzz EP« i 2020. Den indeholdt fire sange, hvoraf den ene var blandt deres største publikumsfavoritter gennem tiden: »School«. Fængende akkordstykker ledsaget af melodiske guitarhooks mellem den robuste rytmesektion og en poppet vokaltekstur (med lejlighedsvise intense råb) gav Superfuzz deres karakteristiske rå, men polerede lyd, som »School« er et fremragende eksempel på.

Avial – Chekele

Avials fortolkning af folkesangen »Chekele« er en rørende fortælling om overlevelse i svære tider. Tematisk går den tilbage til feudalismens og udbytningens dage og er en af mange hitsange fra deres bragende, selvbetitlede debutalbum, der udkom i 2008. Blandt musikfans, og især Avial-fans, er den legendariske besætning på albummet – sangeren Anandraj Benjamin Paul, bassisten Naresh Kamath, guitaristen Rex Vijayan, trommeslageren Mithun Puthanveetil samt turntable- og synthspilleren, der senere blev forsanger, Tony John – stadig et yndet samtaleemne og genstand for nostalgiske tilbageblik. Avial brød for alvor gennem barriererne og beviste, at god musik appellerer til alle, uanset hvilket sprog den udtrykkes på. De fik mange fans i Indien og spiller stadig for store publikummer i Indien og udlandet, med stærk støtte fra malayalam-miljøet i mange andre lande.

Parikrama – But It Rained

Rock’n’roll-bandet Parikrama fra Delhi udgav »But It Rained« i 1996, dedikeret til kidnapningerne i Kashmir-dalen i årene 1995-96. Sangen, en følelsesladet rockballade, blev straks en publikumsfavorit og er bandets største og mest mindeværdige hit. I oktober 2020 udgav bandet en version af sangen med en udvidet guitarsolo af deres afdøde guitarist Sonam Sherpa, som døde i februar samme år. I årevis var Parikrama kendt for deres cover-sæt, hvor de spillede sange af klassiske rockikoner som ACDC, Pink Floyd og lignende. »But It Rained« var en stærk tilføjelse til deres livesæt, og ved store koncerter som den første Iron Maiden-koncert i Bangalore i 2007, hvor de var opvarmning, sang omkring 40.000 mennesker med.

Silk Route – Dooba Dooba

Mohit Chauhan, der i dag er en højt respekteret Bollywood-stemme, begyndte sin glorværdige karriere i bandet Silk Route, som især blev kendt for sangen »Dooba Dooba« fra albummet »Boondein« fra 1998. Musikkanaler som Channel [V] og MTV viste videoen ganske ofte, og både bandet og Mohit Chauhan som solokunstner fik stor respons fra publikum på hittet, som stadig bliver spillet af mange collegebands og Bollywood-coverbands. Bandet, der gik hver til sit i begyndelsen af 00’erne, var inspireret af Sting, Dire Straits og Simon & Garfunkel og havde altid en særpræget lyd med akustiske guitarer, mundharmonika og talking drums, der tilføjede noget interessant til blandingen.

Split – Holy Ghost Machine Gun

Split udgav først den energifyldte, riff-tunge sang »Holy Ghost Machine Gun« på deres EP »P Is For Pig« fra 2010 og genindspillede den senere til fuldlængdealbummet »Counting Perfume«. Den var en direkte invitation til moshpittet. Albummet blev indspillet i Yashraj Studios og produceret af Zorran Mendonsa sammen med den velformulerede nye trommeslager Varoon Aiyer, som gjorde en enorm forskel på pladen og strammede deres liveoptrædener op, så snart han kom med i bandet. Deres sidste bemærkelsesværdige koncert var ved MTV Indies Awkwards i 2015 på det legendariske spillested Blue Frog i Mumbai. Split var et af de få alternative rockbands ud over Zero, der fik accept fra det kræsne metalpublikum i Mumbai. De ramte noget hos publikum med sange og sceneshow, der var aggressive, højlydte og politisk såvel som alkoholisk ladede!