Oldgamle steninstrumenter: lithofoner

Vi ser på oprindelsen til et af verdens ældste slagtøjsinstrumenter, hvordan det har udviklet sig gennem tiden, og hvordan det bruges i dag.

En lithofon er et gammelt musikinstrument, der er lavet ved at kombinere klippestykker for at frembringe musikalske lyde eller toner. Stenene kan bruges til at skabe harmoni eller efterfølgende toner, som tilsammen bliver til musik, når de spilles. Lithofonen har dannet grundlag for mange musikinstrumenter som xylofonen, klokkespillet, marimbaen og andre instrumenter, der slås an udefra uden direkte brug af hænderne.

Lithofoner er nogle af de ældste spor af musik, vi kan finde verden over. Ifølge Hornbostel-Sachs’ klassifikation af musikinstrumenter betegnes lithofoner som direkte anslåede slagtøjsplader. En lithofon er i sin mest grundlæggende form som en klippegong. Mange klippegonger i forskellige lande blev med tiden tilpasset, så de kunne frembringe musikalske toner og klinge harmonisk, hvilket gjorde dem anvendelige som musikinstrumenter.

Oprindelse 

Vi har kendt til lithofoner i Kina, Vietnam og Korea siden oldtiden. Det var først for nylig, i 1800-tallet, at den vestlige civilisation begyndte at bruge sten som instrumenter. 

Der er dog også fundet spor af disse instrumenter i Afrika, dele af Centralamerika og Europa, i lande som England, Grækenland og Sardinien. 

Vietnam

I 1949 opdagede Georges Condaminas de ældste kendte lithofoner i Vietnam. De er blevet bevaret på Musee de l’homme i Paris. Man observerede, at en bestemt afskalningsteknik blev brugt til at stemme stenene, så de frembragte en bestemt klang, når de blev spillet sammen.

?àn ?á-billede fra Vietnam, venligst udlånt af Viet Vision Travel

Vietnams traditionelle musikinstrumenter, eller det som lokalbefolkningen ville kalde en stengong, opstod i landets centrale højland for flere tusinde år siden. De bruges i et slagtøjsinstrument, der er lavet af sten og kaldes ?àn ?á. Stenene hentes fra områder i det centrale og sydlige Vietnam, og et sæt stenplader fremstilles, så de frembringer bestemte lyde. Lithofonerne, man har fundet i Vietnam, er blandt de ældste, vi kender. Forskere fandt, at lithofonerne fra Song Be og Khanh Hoa er mellem 4.000 og 10.000 år gamle ifølge Vietnam Discovery. Ved slutningen af 1980’erne var 200 lithofoner af sten blevet fundet i flere provinser i Vietnam. Stenene i Vietnam blev også spillet med køller af træ og kan have været forløberen for den moderne marimba.

I Kina så man det samme princip i en lidt anden form gennem stenklokkespil. Disse stenplader hang i en stor ramme med pinde eller trækøller langs siderne, så de frembragte en lyd, når vinden ramte dem. 

Du vil måske også kunne lide: Usædvanlige musikinstrumenter og hvordan de blev til

Afrika

I lande som Etiopien blev kirkeklokker ofte erstattet af stenklokkespil. I områder som det nordlige Togo i Afrika havde de fleste familier deres egen lithofon, og instrumentet blev spillet af unge drenge i nabolaget. 

I sin bog The Music of Africa beskriver forfatteren J.H. Kwabenia Nketia disse instrumenter og deres placeringer i stor detalje. Stenenes form og størrelse varierede ofte betydeligt, og instrumenterne bestod af fire eller fem flade sten, der var arrangeret i en stjerneformation på jorden. Musikerne slog på stenene med mindre slagsten, som de holdt i hænderne, og det hjalp dem med at tydeliggøre og finde rytmen på de større sten. Lyden varierede alt efter stenens størrelse og placering i cirklen.

Billede af en dreng, der spiller på en lithofon i Kabiye, Togo, via Reddit

I det nordlige Nigeria så man anderledes på lithofoner. De bestod af grupper af sten, der udelukkende var sammensat af sten med en bestemt lyd, fundet i naturlige formationer. Stenene blev brugt ved religiøse ceremonier og endda ved indvielses- eller omskærelsesceremonier. I det nordlige Togo fandtes ifølge Nketia en lignende tradition, hvor landbrug og lithofoner var forbundet.

Med tiden har vi også opdaget, at mange slagtøjsinstrumenter blev brugt ved ceremonier, hvor man søgte kontakt med åndeverdenen eller den metafysiske verden. I Cameroun kunne stenene bruges til at kommunikere med ånder, hvis stemmer kun kunne høres i klippehuler gennem ekkoer.

Her er en video af nogle mænd, der spiller på en kalabas, et traditionelt slagtøjsinstrument fra idiophonernes familie:

Vesten

Steder som Island har også bevaret en lignende metode til at udvælge stenene uden at hugge i dem udefra for at få dem til at frembringe en bestemt lyd. Derfor følger islandske lithofoner heller ikke noget standardiseret musiksystem, men er deres eget instrument hver gang, de sættes sammen. De fleste af disse lithofoner er basaltiske, og som følge af klimaforandringer er de allerede sprækket i tynde skiver eller plader. Disse lithofoniske sten skal hvile på to knudepunkter, som regel øverst og nederst. Man ser en lignende konstruktion tilpasset i mange moderne instrumenter, der har udviklet sig fra lithofoner.

De klangfulde, ringende sten i Pennsylvania er et eksempel på naturligt dannede musiksten. Der er også fundet lithofoner af fonolit i Tyskland. Fonolitsten er sjældne og var kendt af de gamle grækere som klangsten, hvilket er oprindelsen til deres navn. Englænderne kaldte dem også clinkstone. Disse sten findes kun i visse dele af det nordlige Amerika og Vesteuropa.

I arkitekturen

G. Prasad og B. Rajavel bemærkede i deres værk Musical Pillars and Singing Rocks, at Indien muligvis var det første sted, hvor menneskeskabte lithofoner blev brugt som arkitektoniske elementer. 

Vijaya Vitthala-templet, der blev bygget i det 15. århundrede i Hampi, har sådanne musikalske søjler i et område kaldet Sabha Mantapa. Søjlerne, der er hugget ud af én enkelt sten, er blevet udhulet tilstrækkeligt til at frembringe den ønskede tone eller frekvens. Musikalske søjler findes også i Nellaiyappar-templet, en bygning fra det ottende århundrede i Tirunelveli, og i Madurai Meenakshi-templet, der blev bygget i det 16. århundrede.

De musikalske søjler fra Vijayanagara-imperiet i Hampi, Indien, fra Mysterious India.

Moderne anvendelser

En stenhugger fra Keswick i Storbritannien ved navn Joseph Richardson opdagede nogle sten i Storbritanniens Lake District, der frembragte en smuk, klingende tone. Fra 1827 arbejdede han med dem i 13 år og skabte en storslået lithofon arrangeret i forskellige niveauer af sten. De skulle slås an med køller, og han tog stenene med på en tre år lang koncertturné gennem det nordlige England. Stenene er siden blevet kaldt Musical Stones of Skiddaw og står på museet i Keswick. I gamle aviser findes annoncer for et »Original Monstre Rock Band«, som var Richardsons skabelse, og hans musik nåede endda at imponere dronningen!

Joseph Richardson og hans sønner med lithofonen udstillet. Billede via Wikimedia

Det islandske postrockband Sigur Rós bruger en skifermarimba, som Páll Guõmundsson har hugget ud af sten fundet på Island. Der er muligvis fundet forhistoriske lithofonsten i Sankarjang i Odisha, Indien. I 1885 blev Silex-pianoet, som er en efterkommer af lithofonfamilien, også skabt af den franske musiker M. Baudre ved hjælp af flintesten, der frembragte musikalske toner, når de blev slået mod andre flintesten. 

Et af de mere moderne instrumenter, der også blev skabt i en primitiv form ud fra lithofonen, var forskellige varianter af klippegongen. Nogle gange brugte man naturlige klippeformationer til at frembringe skalaer, som i Great Stalacpipe Organ i Luray Caves i Virginia, der har 37 stalaktitter. Et andet eksempel er Tenkasi i Sydindien samt de ringende sten i Pennsylvania.

Oldgamle steninstrumenter dannede grundlaget for menneskets fantasi, som siden byggede videre på musikalske toner, harmonier, skalaer og den enorme udvikling af musik, der fulgte. Slagtøj var en af de første måder bevidst at skabe musik på, og indflydelsen giver stadig genlyd i vores rige kulturhistorie!

Du vil måske også kunne lide at læse:

Overtonesang – nomadiske rødder og kultur

Arkitektoniske akustiske vidundere i verden

5 maliske kunstnere, der gjorde vestafrikansk musik populær

Featurebillede via Phòng khách s?n, vé máy bay tr?c tuy?n giá t?t | Mytour.vn

Oplysninger indsamlet med hjælp fra Elias Davidsson, Liveaboutdotcom, Futility Closet samt skribentens egne erfaringer med steninstrumenter og rejse til Hampi.