Richie Brains – basscenens supergruppe, der kun opstår én gang i livet

Vi genbesøger et afgørende øjeblik i bass-musikkens historie, hvor syv af scenens mest fremsynede navne gik sammen om et banebrydende album på dBridge’s Exit Records.

I foråret 2016 begyndte noget usædvanligt at dukke op overalt i bass-musikkens landskab – noget, der skulle ændre den måde, vi ser lyden på i 2025. dBridge, den visionære kraft bag Exit Records og tidligere medlem af Bad Company UK, satte gang i en af elektronisk musiks mest gådefulde promoveringskampagner.

Optakten til et historisk samarbejde

Udstyret med et arsenal af stickers med en besynderlig figur med alien-hoved og den kryptiske tekst klistrede han dem systematisk op på alle tænkelige overflader. Han blev set overalt: i klubber, i pladebutikker, når han hang ud med venner – altid i færd med at sætte et kryptisk billede af en skyggeagtig figur op sammen med ordene “Who Is Richie Brains?” I maj 2016 var forventningen nået kogepunktet.

De kryptiske opslag på sociale medier, de mystiske previews af tracks og den globale sticker-kampagne havde skabt en grad af nysgerrighed, som ikke var set i bass-musik i næsten et årti. Teorierne florerede på fora og sociale medier. Var det et kollektiv fra Manchester? En supergruppe fra London? Og eftersom alle numrene til sidst dukkede op på Alix Perez‘s liste over tracks i tung rotation, var det måske i virkeligheden et soloprojekt? Alt for mange spørgsmål og stort set ingen svar.

Da dBridge endelig orkestrerede den store afsløring på Londons Phonox, viste det sig, at projektet ikke bare var én person, men en syvhovedet supergruppe – et gigantisk samarbejde i en skala, drum & bass ikke havde set i næsten et årti – bestående af syv af bass-musikkens mest fremsynede kræfter: Alix Perez, Chimpo, Fixate, Fracture, Om Unit, Sam Binga og Stray.

I ægte Exit Records-stil legemliggjorde projektet pladeselskabets mantra om at holde sig “True To The Craft.” Lineuppet var overvældende:

• Alix Perez, DnB-smagsdommeren og det tekniske geni.
• Chimpo, der bidrog med sit legesyge, skæve og grime-gennemsyrede kaos.
• Sam Binga og Fixate, arkitekterne bag halftime-swag.
• Fracture, kongen af detaljeret, knivskarpt beatarbejde.
• Om Unit, mesteren i dybe udforskninger og kosmiske teksturer.
• Stray (dengang en del af Ivy Lab), hvis meditative, men drilske touch bandt galskaben sammen.

Logistikken alene virkede umulig. At koordinere kalendere, kreative visioner og produktionsteknikker på tværs af tre forskellige studier over en periode, der strakte sig over to år. Resultatet blev ‘Who Is Richie Brains?’-pladen – et genreblandende udstillingsstykke med rødder i drum & bass, men i konstant forvandling og med impulser fra footwork, grime, hiphop, jungle og halftime. Det føltes som et kærlighedsbrev til bass-kulturen selv.

Lyden af Richie Brains – track for track

LP’en åbner vildledende roligt med ‘Game Shades’ og ‘Sk8 M8,’ stemningsfulde, svævende skitser, der føles mere som stemningssættende mellemspil end som fuldblods-tracks. De pirrer spændingen, før gulvet forsvinder under én i et udbrud af hast.

Den hast ankommer med ‘Bring Dat Back’ (feat. Killa P), et halftime-våben, der drypper af grime-swag. Det er ikke overraskende, at det blev en fast bestanddel af DJ-sæt – nærmest en lærebog i, hvordan man tilfører hiphop-attitude til drum & bass. Derefter følger ‘The Nine Two Three,’ et hypnotisk sammenstød mellem jungle og technoens dynamik. Dets legesyge, men hårdtslående udtryk skulle blive en skabelon for den hybride, breakbeat-tunge klublyd, der er eksploderet de seneste år.

‘The Blips’ trækker sig tilbage til et dystert sci-fi-territorium, før intensiteten stiger med ‘Buss It,’ en G-funk-inficeret bass-storm, og ‘Splatta’ featuring MC Fox, et grime-drevet cut, der fremhæver den vitale kemi mellem MC’er og producere. Den seks minutter lange odyssé ‘B Boy 900000’ bevæger sig gennem hiphop, breakbeat og rå eksperimenter, mens ‘Heartbreaker’ introducerer følelsesladede synthflader og hurtigere rytmer. ‘Likkle Som’ nikker til Alix Perez’ Shades-projekt med Eprom og balancerer mellem halftime-tyngde og slanke grooves.

‘Dem A Talk Bout’ (feat. Trigga) læner sig ind i et gadeklogt dancehall-grime-DnB-crossover med legesyg råhed, mens ‘Voyage’ og ‘Tantrum’ dykker ned i fuldblods jungle-techno-kaos – anspændt, forvrænget og ubønhørligt. Til sidst lukker albummet med ‘Respeck Due’ (feat. Rider Shafique), hvis dubwise-poesi leverer en eftertænksom, følelsesladet finale båret af tung bass-kraft. En passende afsked, der hylder kulturen, samtidig med at den skubber til dens grænser.

Hvorfor Richie Brains betød noget

Richie Brains-projektet ankom på et afgørende tidspunkt, hvor drum & bass søgte nye retninger ud over de traditionelle industrielle 4-to-the-floor-formater. Albummets udgivelse faldt sammen med en scene, der i stigende grad var åben over for futuristiske eksperimenter, og timingen viste sig perfekt til at sætte gang i bredere forandringer i bass-musikkulturen

Før Richie Brains var halftime en niche. Efter albummet blev halftime en seriøs vej til eksperimenter og påvirkede labels som 1985 Music, Critical og Astrophonica samt crews som Ivy Lab. Måden, grime-MC’er blev flettet ind i futuristiske bass-produktioner på, redefinerede også forholdet mellem MC og DJ og banede vejen for nutidens hybride klubsets.

Den samarbejdsmetode, projektet banede vejen for, viste, at etablerede artister med tydeligt forskellige lydidentiteter med succes kunne smelte sammen til én sammenhængende kreativ enhed. Det beviste, at supergruppedynamikker ikke var forbeholdt rock eller hiphop; elektronisk musik kunne rumme tilsvarende samarbejdsambitioner uden at give køb på den kunstneriske integritet.

Richie Brains’ arv

Projektets vedvarende mystik skyldes delvist dets enestående karakter. I modsætning til typiske supergrupper, der udgiver flere albums eller turnerer intensivt, forblev Richie Brains et smukt øjeblik frosset fast i tiden – en konvergens, der kun sker én gang i livet, og som måske aldrig gentages.

Spørgsmålet om, hvorvidt disse syv artister kunne genskabe den samme magi, eller om originalens gennemslagskraft ville blive svækket af gentagelse, står stadig pirrende ubesvaret. Måske ligger projektets største bedrift netop i denne tilbageholdenhed; ved at forblive én enkelt, perfekt erklæring undgik ‘Who Is Richie Brains’ de faldgruber, der ofte rammer succesfulde samarbejder, når kommercielt pres kræver efterfølgere.

I en tid, hvor bass-musikken fortsætter med at udvikle sig i rasende fart, står Richie Brains-albummet både som et historisk artefakt og som en vedvarende indflydelse – en påmindelse om, at de mest dybtgående kunstneriske udsagn nogle gange opstår gennem de mest uventede samarbejder. At albummet stadig er relevant næsten et årti senere, antyder, at dets genreblandende tilgang ikke bare var nyskabende for sin tid, men profetisk for bass-musikkens fremtidige retninger.

Vender Richie Brains nogensinde tilbage? Sandsynligvis ikke. Men måske er det netop pointen. Dets seismiske gennemslagskraft ligger i det enestående – og i det vedvarende håb om, at lynet kan slå ned igen.

Hvis du vil have flere indsigter i elektronisk musik, så følg med hos TFword på Instagram | Facebook | X

Du vil måske også kunne lide:

DNB Evolution: Modern-Day Drum & Bass

London Elektricity on His Fast Soul Journey and Crafting Breathtaking Drum & Bass

The Eurodance Comeback We Didn’t See Coming