Verdens første levende robotter kan nu formere sig
Forskere fra University of Vermont, Tufts University og Wyss Institute opdagede i 2020 verdens første levende robotter, Xenebots. Nu har de formeret sig biologisk.
En gruppe forskere fra University of Vermont, Tufts University og Wyss Institute for Biologically Inspired Engineering ved Harvard University annoncerede i 2020 opdagelsen af verdens første levende robotter, kaldet Xenebots. Nu, et år senere, har disse AI-designede robotter formeret sig biologisk – ifølge forskerne er det »lovende for regenerativ medicin«.
Hvad er Xenebots – de første levende robotter i verden?
Xenebots er dannet af stamceller fra den afrikanske klofrø (Xenopus laevis), som de har fået deres navn fra. Forskerne udtog cellerne fra frøens embryo og udviklede dem til en simpel, programmerbar organisme i en petriskål. »Cellerne er slet ikke genetisk modificerede, men er blot kombineret i forskellige arrangementer for at skabe xenobots,« sagde en ledende forsker i undersøgelsen.
Selvom de kaldes »robotter«, ligner de ikke den typiske robot med »skinnende tandhjul eller robotarme«. »De er hverken en traditionel robot eller en kendt dyreart. Det er en ny klasse af artefakt: en levende, programmerbar organisme,« bemærkede en af de ledende forskere, Joshua Bongard, i en pressemeddelelse.
Disse robotter har en lille, hårlignende struktur kaldet cilier, som hjælper dem med at bevæge sig og med at samle andre celler på sig i deres naturlige habitat. Det fik forskerne til at spekulere på, om de ville anvende den samme metode til at samle celler, når de blev introduceret for løse celler. Det viser sig, at det gør de!
Du vil måske også kunne lide: Forsker træner rotter i at spille Doom II og planlægger Twitch-streaming
Formering og afkom
Xenebotternes kugleform kunne ikke samle den ønskede mængde løse celler. Forskerne greb derfor ind og ændrede formen ved hjælp af kunstig intelligens, som foreslog en C-form – lidt som en Pac-Man. »Vi bad supercomputeren finde ud af, hvordan formen på de oprindelige forældre kunne justeres, og efter måneders arbejde kom AI’en frem til nogle mærkelige designs, blandt andet et, der lignede Pac-Man,« siger Sam Kriegman, ph.d., hovedforfatter på det nye studie.
Xenebotternes formering adskiller sig dog markant fra frøers – eller for den sags skyld ethvert dyrs eller enhver plantes. Robotterne formerer sig gennem »kinematisk selvreplikation«. Medforfatter Josh Bongard forklarer processen sådan: »Én [xenobot]forælder kan begynde en bunke, og så kan en anden forælder ved et tilfælde skubbe flere celler ind i bunken, og sådan fortsætter det, indtil afkommet er skabt.«
Denne selvreplikation hos Xenebots er en monumental bedrift. Robotterne kan udvikles til medicinsk udstyr, hjælpe biologisk forskning og meget mere!
»Xenobots kan bruges til at rydde op i radioaktivt affald, indsamle mikroplast i havene, transportere medicin rundt i menneskekroppen eller endda bevæge sig ind i vores arterier og skrabe plak væk. Xenobots kan overleve i vandige miljøer uden ekstra næring i dage eller uger – hvilket gør dem velegnede til intern lægemiddellevering,« rapporterede CNN på tidspunktet for den oprindelige opdagelse i 2020.
Du vil måske også kunne lide: Coors vil køre deres ølreklame i dine drømme
Featurebillede via Wyss Institute.
