Serpents of Pakhangba forbinder mytologi og mystik på deres nye album, ‘Air and Fire’

Den eksperimenterende folk/metal-gruppe Serpents of Pakhangba har udgivet deres tretten numre lange konceptalbum ‘Air and Fire’, skabt med episke fortællinger, traditionelle instrumenter som Dotara, Erhu og Pena samt dygtig strubesang, operavokal og stammekor.

Serpents of Pakhangba er skabt af komponisten, produceren og multiinstrumentalisten Vishal J. Singh. Gruppen er forankret i asiatisk mystik og shamanistisk kunst og har vakt opsigt med sine teatralske kompositioner i avantgarde-metal, neo-folk og noise-rock. Bandet har taget navn efter Pakhangba, en urtidelig, formskiftende drageguddom i Meitei-mytologien, som Vishals forfædre ærede.

I en pressemeddelelse beskrives ‘Air and Fire’ som et album, der “sigter mod at skabe positive oplevelser på højt niveau gennem metals tungere lyde med målet om større selvbevidsthed, sjælelig forvandling og at finde fremtidens spor i gamle rødder.”

Sammen med bandmedlemmerne Vishal J. Singh, Hinoki, Akash, Tamara Kazziha, Mousumi Dutta og Varun Sood bliver pladen bragt til live af en række lokale og internationale samarbejdspartnere, heriblandt Victoria Villarreal, Chaoba Thiyam, Arghadeep Barua, Pratika, Manas Chowdhary, Fidel Dely Murillo, Tanushree Saha, Ambar Das, Nate Miller og Mallika Sundaramurthy. Albummets sange og chants fremføres på oldmanipuri, meiteilon, engelsk, japansk og goalparia.

Musikken åbner med ‘Divine Tree’, en recitation af en bøn i spoken word-form, der løfter låget af albummet og beder om styrke, visdom og velsignelser. Det er det første af flere fortællende/meditative stykker på albummet. Man hører samme greb i ‘Ancient Forest’, ‘Wings’, ‘Air and Fire’, hvor den tværdisciplinære kunstner Chaoba Thiyam spiller på strengeinstrumentet Pena, samt ‘Soul of the Word’, der fremføres på japansk og kombinerer strubesang med lyden af rindende vand, anslag på Dotara og synthtrommernes taktfaste slag.

‘Invocation of Pakhangba’, som ikke må forveksles med ‘Invocation‘ fra 2021, slipper en spærreild af overtonesang løs over hurtige dobbeltpedaler, saftige basryk og tunge strygerpartier. ‘Carnivorous’ brøler frem, mens rapperen og metalhovedet Pratika spytter rasende rapvers ud, og den trommedrevne folkemelodi ‘Forest Hymn’ overtages af tekst på goalparia (en assamesisk dialekt via Arghadeep Baruah), dybe ekkoer fra en didgeridoo spillet af Manas Chowdhary og et sublimt indslag af violin.

Dernæst kommer ‘Fury’, der slipper brølende vokalpassager, bragende bækkener og rabiate elektriske guitarer løs, hakket sammen med symfoniske metalmotiver. Den efterfølges af ‘North of Koubru’, der refererer til Koubru-bjergkæden i Manipur – et helligt sted for meiteierne. Med sine otte minutter er det albummets længste enkeltstående nummer og en fyldig lydlig repræsentation af alt det, Serpents of Pakhangba er og har at byde på – fra genreblandende lyd og historiefortælling til vokaliseringer og instrumentation.

Den tidligere udgivelse ‘Panthoibi’, som fremføres på oldmanipuri/meiteilon og siger: “Enhver kvinde har en Panthoibi i sig, som vågner, når hun forstår sin personlige styrke og genfinder sin enhed med det guddommelige”, er også med på albummets trackliste. Dernæst følger ‘A Wounded Leader’s Last Stand’, hvor sangeren og guitaristen Victoria Villarreal fra death metal-gruppen Syrebris bidrager med sine evner. Kunstneren leverer en fejlfri vokalpræstation over et virulent metalcore/alternativ-metal-arrangement krydret med growls, lynhurtige guitarer og generøse doser Pena.

‘Soraren Chant’, en chant eller bøn til Soraren – en himmelgud og østlig vogter i Meitei-mytologien – får multiinstrumentalisten Nate Miller til at levere nuancer fra Erhu, en tostrenget, lodret violin, oven på anslåede percussioner og ophøjet, melodisk sang. Melodien udvikler sig gradvist til en mere brændende, progressiv metalballade.

På udgivelsesdagen skrev Serpents of Pakhangba på de sociale medier: “Dette album er dedikeret til hver eneste stamme, der kæmper for sit land, sit folk, sin førstefødselsret og sin eksistens – og for fred og kærlighed. Den fred og kærlighed, der kommer med morgendagens solopgang. Verden ser jeres kamp hver dag, men ingen tilbyder jer hjælp. Det er tid til at iagttage, lære og gøre jeres træk.”

Da de gik endnu dybere ned i konceptalbummet, skrev de: “Vi modtager velsignelser fra ‘Divine Tree’, vi trækker vejret tungt under ‘Invocation of Pakhangba’ sammen med ånderne fra ‘Ancient Forest’. En aldrig ophørende vilje til at bekæmpe det industrielle ‘Carnivorous’; vi vokser vores ‘Wings’ med vores kampfærdigheder, mens vi synger ‘Forest Hymn’. Når vi ser vores folk dø nådesløst, rasler ‘Fury’ i os med voldsom kraft, men vi træner os selv fredeligt endnu en gang, mens vi står vendt mod ‘North of Koubru’. ‘Soul of the Word’ vil ikke gå til spilde, når ‘Air and Fire’ mødes. Vi er børn af Ima ‘Panthoibi’, og vi accepterer intet nederlag. Selvom det måske er ‘A Wounded Leader’s Last Stand’, vil vores ‘Soraren Chant’ sammen lede os gennem himlen og lyset.”

Find Serpents of Pakhangba på: Bandcamp | Spotify | Instagram

Følg med hos TFword på: Instagram | Facebook | X

Du vil måske også kunne lide:

Sutej Singh deler ny single, ‘Kaadambari’

På jagt efter Suggahunnys meter-droppende auto-rickshaw-fest

TFword Monthly Spotlight: Ny musik fra Apocryphal, Ankit Dayal, Punya og flere