Tilbage til rødderne med DisasZt’s legendariske Mainframe Recordings-udgivelser

Vi tog på en rejse gennem drum & bass-historien og dens moderne frontlinjer sammen med den østrigske legende DisasZt, mens vi talte om hans Echoes-serie, der hylder nogle af de markante udgivelser fra hans label, Mainframe Recordings.

Ordet “legende” bliver kastet om sig alt for let i dag, og det udvandes af de mange måder, vi vælger at fortolke det på. Men her har vi en person, der virkelig legemliggør begrebet. Når man har været med til at opbygge en drum & bass-scene i et land, der er langt mindre end genrens største markeder, når man har brugt årevis på at opspore talent, give dem en platform til at udgive musik og se dem vokse til globale kræfter, så ved man, at man står over for en ægte legende – en person drevet af passionen for at løfte andre.

Det er sket gennem DisasZt’s Mainframe Recordings, et label, der har været en af de vigtigste platforme for den østrigske og bredere europæiske drum & bass-scene. For resten af verden var det afgørende for lanceringen eller støtten af tidlige udgivelser fra flere kunstnere, der i dag er store navne. Men for kunstnere i hans hjemland var det et helt regionalt drum & bass-økosystem. Labellet, der blev lanceret i 2008, blev en afgørende affyringsrampe for centraleuropæisk talent og spillede en stor rolle i at bringe østrigsk drum & bass ud på den globale scene.

Et af DisasZt’s største bidrag var at skabe en professionel platform for østrigske kunstnere. Før Mainframe havde de fleste producere fra regionen svært ved at få udgivelser på store britiske labels, og den direkte konsekvens blev, at navne som Camo & Krooked, Fourward, Dossa & Locuzzed, Phentix, Akov, Alibi, Manta og mange andre fandt et hjem, hvorfra de kunne starte deres karrierer verden over. Mainframe var med til at etablere Wien som et seriøst drum & bass-knudepunkt i Europa, samtidig med at lokale producere fik en troværdig international kanal til at udgive deres musik.

Men drum & bass har ændret sig markant gennem årene, og den moderne fortolkning er næsten radikalt anderledes end den lyd, der dominerede i slutningen af 00’erne. Derfor er det vigtigt at genbesøge nogle af tidens vigtigste tracks – tracks, der på mange måder formede fremtiden – og det gør DisasZt med sin ‘Echoes’-serie. Det er en nøje kurateret throwback-kompilation, der sætter fokus på nogle af de mest betydningsfulde udgivelser i labelets historie. ‘Echoes Volume 7’ genbesøger markante øjeblikke, der var med til at forme Mainframes umiskendelige lyd på dansegulve verden over.

Denne udgave indfanger labelets mangfoldighed og dybde – fra soulful rollers til energiske festivalhymner – og byder på:

DisasZt – ‘Till the Sun Comes Up’
Wingz – ‘Mistrust’
DJ Marky – ‘Electrified’
Tapolsky & Vovking – ‘Regolith’
Envy – ‘Cruising’
Hybrid Minds – ‘Why (Fourward Remix)’
Alibi – ‘Who Am I’

‘Echoes’-serien er skabt til både mangeårige støtter og nye lyttere, der opdager kataloget, og den fejrer labelets udvikling, dets internationale kunstnerfamilie og de tracks, der fortsat giver genlyd hos både fans og DJs.

Efter udgivelsen af kompilationen ‘Echoes Volume 7‘ talte vi med DisasZt selv om at genbesøge kompilationen, drum & bass dengang kontra nu, balancen mellem nostalgi og relevans gennem Mainframe Recordings – og hvad det næste Mainframe-kapitel handler om.

TFword: ‘Echoes Volume 7’ føles mindre som en kompilation og mere som et historisk dokument. Hvornår gik det op for dig, at Echoes-serien skulle eksistere som en egentlig retrospektiv?
DISASZT: Det gik op for mig i det øjeblik, jeg lagde mærke til, at mange nyere ravere og endda nogle yngre producere kendte energien, men ikke altid ophavet. De kendte Mainframe som brand, som aftener, som et labelnavn på flyers og line-ups – men ikke nødvendigvis som en historie med kapitler, risici og specifikke plader, der flyttede noget for os.

Echoes-konceptet udsprang af noget meget menneskeligt: Jeg ville give de plader en ordentlig ramme igen. Ikke på en “kan du huske de gode gamle dage?”-måde, men på en “det her er grunden til, at vi er her”-måde. Der er tracks, der formede Mainframes identitet både lydligt og kulturelt – plader, der føltes som et statement på det tidspunkt. Echoes er mig, der sætter de statements i fokus igen og siger: Det her betød noget, og det betyder stadig noget.

TF: Hvad gjorde dette til det rigtige tidspunkt at genbesøge nogle af Mainframes mest definerende plader?
DISASZT: Fordi drum & bass gennemgår en interessant fase: Genren er mere synlig i offentligheden, end den har været længe, men kerneværdierne – fællesskabet, sound system-kulturen og det dybe musikalske håndværk – er stadig det, der holder den i live.

I øjeblikke som dette er det vigtigt at forankre fortællingen. Når en scene vokser, kan det hele blive lidt “hurtigt”, og folk glemmer nogle gange, hvad fundamentet er. Echoes Volume 7 er en påmindelse om smag, retning og det DNA, der gennem årene har opbygget tillid hos vores publikum og kunstnere. Det er også det rigtige tidspunkt, fordi vi nu har rækkevidden til at præsentere de her tracks ordentligt igen – med kontekst, kuratering og intention – i stedet for at de bare eksisterer som gamle filer i et bagkatalog.

TF: Når du lytter tilbage på tracks som Wingz’ ‘Mistrust’ eller DJ Markys ‘Electrified,’ hvad repræsenterer de så følelsesmæssigt for dig: minder, milepæle, chancer, I tog?
DISASZT: Helt ærligt, alt det. Nogle tracks er som fotografier; man hører ikke bare nummeret, man husker rummet, ansigterne, spændingen før droppet, øjeblikket hvor det virkede.

Wingz – “Mistrust” repræsenterer troen på den mørkere, mere minimalistiske og mere kirurgiske side af drum & bass; musik, der ikke beder om opmærksomhed, men kræver den. Det minder mig om at stole på sine instinkter, når den nemme løsning ville have været noget mere åbenlyst.

DJ Marky – “Electrified” er en anden følelse: varme, fremdrift og den umiskendelige fornemmelse af international forbindelse. Marky er en af de kunstnere, hvor man ikke bare hører produktion; man hører arv, musikalitet, glæde og mesterskab. At have plader som den knyttet til vores historie føles som en milepæl, fordi det viser, at Mainframe ikke voksede i isolation; vi gjorde os fortjent til ægte respekt på tværs af grænser.

TF: Hvordan balancerer du nostalgi med relevans, når du kuraterer noget som ‘Echoes’? Var der en fristelse til at læne sig for tungt op ad klassikerne?
DISASZT: Der er altid en fristelse, fordi “klassikere” er sikre. Men Echoes skal ikke være sikkert; det skal være præcist.

Balancen kommer af at stille et enkelt spørgsmål: Kommunikerer den her plade stadig noget lige nu? Ikke “var den stor?”, men “siger den stadig Mainframe?” Nogle tracks er legendariske, men hører til i en anden fortælling. Til Echoes vælger jeg plader, der stadig føles som en blueprint: sound design, attitude, energi, identitet.

Relevans handler heller ikke kun om tempo eller aktuelle trends; det handler om følelsesmæssig sandhed. Hvis et track stadig giver dig den følelse – gåsehud, spænding, forløsning – så er det relevant.

TF: Mainframe er vokset fra en eventserie til et helt økosystem med label, events og artistudvikling. Så du det altid for dig sådan, eller udviklede det sig organisk?
DISASZT: Det ærlige svar er: Det udviklede sig organisk, men med en intention.

I begyndelsen handlede det om at skabe aftener, der føltes som et hjem for drum & bass i Østrig. Med tiden opdager man hullerne: Man har brug for et label til at dokumentere lyden, man har brug for artistudvikling for at holde fødekæden i gang, og man har brug for infrastruktur, så kulturen ikke afhænger af ét heldigt år eller én hypebølge.

Så nej, jeg satte mig ikke ned i de tidlige dage med en “10-årsplan for et økosystem”. Men jeg havde en bestemt indstilling: Byg noget, der overlever trends. Hver ny gren – label, udvikling, bredere programlægning – udsprang af den indstilling.

TF: Du har arbejdet med eventstrategi, programlægning, artist management og klubejerskab. Hvilken af de roller lærte dig mest om at opbygge en scene på lang sigt?
DISASZT: Klubejerskab og eventprogramlægning lærte mig den hårdeste og mest værdifulde lektie: En scene bygges på kontinuitet, ikke øjeblikke.

Store line-ups betyder selvfølgelig noget, men langsigtet tillid bygges ved at gøre det grundlæggende rigtigt hver eneste gang: lydkvalitet, atmosfære, fair behandling af kunstnere, respekt for publikum og ingen kompromiser med identiteten for kortsigtede gevinster.

Artist management lærte mig empati; at forstå, at karrierer er skrøbelige, mental sundhed er virkelighed, og bæredygtig vækst er vigtigere end hurtige udsving.

Eventstrategi lærte mig tålmodighed: Nogle gange er det bedste træk ikke det mest højlydte, men det, der styrker fundamentet.

TF: Hvor vigtig har internationalt samarbejde været for Mainframes vækst?
DISASZT: Afgørende. Østrig er ikke automatisk et gigantisk marked, så hvis man vil bygge noget med tyngde, skal man forbinde sig udadtil uden at miste sin lokale sjæl.

Internationalt samarbejde gjorde to ting:
1) Det bragte global ekspertise ind i vores rum, hævede standarderne og inspirerede lokale kunstnere.
2) Det sendte østrigsk talent ud i verden og viste, at vores scene ikke er en sidebemærkning, men en reel bidragyder.

Men samarbejde fungerer kun, når det er ægte. Det handler ikke om at “importere navne”. Det handler om at opbygge relationer, hvor kunstnere har lyst til at vende tilbage, fordi kulturen er ægte.

TF: Du har været aktiv siden begyndelsen af 00’erne. Hvordan så den østrigske scene ud, da du først trådte ind i den?
DISASZT: Den var mindre, mere fragmenteret og mere “underground af nødvendighed”. Informationen bevægede sig anderledes. Man havde ikke øjeblikkelig adgang til alt, så når man fandt en plade eller et fællesskab, føltes det som en opdagelse.

Der var sult. Folk gik hårdt til den, fordi scenen føltes som en hemmelighed med en mission. Og fordi det ikke var nemt, var båndene stærke. Den æra formede mine værdier: Hvis man bygger noget, kan man ikke stole på hype; man må stole på de mennesker, der dukker op, selv når det ikke er trendy.

TF: Du har modstået fristelsen til at jagte trends. I en tid, hvor DnB hele tiden skifter, hvordan beslutter du, hvad du vil omfavne, og hvad du vil ignorere?
DISASZT: Jeg omfavner det, der føles ærligt, og ignorerer det, der føles som en genvej.

Trends er ikke automatisk dårlige; nogle gange er de bare et nyt sprog for de samme følelser. Men jeg spørger: Har den her lyd langtidsholdbarhed, identitet og formål? Hvis den udelukkende er algoritmevenlig eller bygget til at toppe i 12 sekunder i et klip, er jeg forsigtig. Ikke fordi jeg er imod moderne kultur, men fordi jeg prøver at beskytte den dybere oplevelse.

Mainframe har altid handlet om impact i rummet. Hvis det fungerer på et stort system og stadig har musikalsk integritet, er jeg åben. Hvis det bare er støj for at få opmærksomhed, er jeg ikke interesseret.

TF: Drum & bass befinder sig et fascinerende sted lige nu; kommercielt synlig, men stadig dybt underground i sin kerne. Hvordan ser du på den dobbelthed?
DISASZT: Jeg elsker dobbelthed, hvis vi håndterer den ansvarligt.

Kommerciel synlighed kan bringe ny energi, flere muligheder for kunstnere og bedre infrastruktur. Men den underjordiske kerne er grunden til, at musikken overhovedet er stærk. Hvis vi mister den, bliver drum & bass et produkt, ikke en kultur.

Så jeg ser det som en balance: Synlighed skal være en døråbner, ikke en erstatning. Folk kan komme ind gennem de større øjeblikke, men de bør med tiden opdage dybden, det minimalistiske, det eksperimenterende, fællesskabet og historien.

TF: Østrig er nu solidt placeret på det globale drum & bass-kort. Hvad gør scenen dér unik?
DISASZT: Østrig har en helt særlig blanding: præcision og passion.

Der er også en stærk sans for håndværket. Det får vores bidrag til at føles solide, ikke tilfældige.

TF: Når du tænker på Mainframe om 10 eller 15 år, hvad vil du så gerne have, at det repræsenterer?
DISASZT: Jeg vil have, at det repræsenterer arv uden stagnation.

En platform, der holdt fast i sine værdier, samtidig med at den hele tiden udviklede sig. Et sted, hvor nye kunstnere realistisk kan vokse, hvor fællesskabet føler ejerskab, og hvor brandet stadig står for kvalitet – musikalsk og kulturelt.

TF: Hvis ‘Echoes’ handler om refleksion, hvad handler det næste kapitel så om?
DISASZT: Det næste kapitel handler om oversættelse: at tage alt det, vi har lært, og bruge det på det, der kommer.

Echoes er mig, der ser tilbage og siger: “Det her er vores DNA.” Det næste kapitel siger: “Lad os nu bevæge os fremad med det DNA intakt.” Det betyder at støtte nye talenter, kuratere fremtidssikre lyde og skabe rum – bogstavelige og kulturelle – hvor drum & bass kan trives uden at miste sig selv.

Refleksion er kun værdifuld, hvis den bliver til retning.

TF: Hvilket råd vil du give til unge arrangører eller producere, der prøver at opbygge en bæredygtig infrastruktur?
DISASZT: Byg langsomt, byg ærligt, og byg sammen med andre. Kontinuitet slår hype. Ét stærkt år betyder ikke, at du har bygget en scene. Lyd og vibe er alt. Hvis rummet ikke føles rigtigt, betyder intet andet noget. Behandl kunstnere ordentligt. Dit ry rejser hurtigere end din markedsføring. Kopiér ikke. Lær af andre, men find din egen identitet. Skab et fællesskab, ikke forbrugere. Hvis folk føler ejerskab, bliver de.

Og vigtigst af alt: Gør det, fordi du elsker det. Scenen vil teste dig – økonomisk, følelsesmæssigt og logistisk. Kærlighed er det eneste brændstof, der holder længe nok til at skabe noget ægte.

For flere interviews og nyt om musik kan du følge TFword på Instagram | Facebook | X

Du vil måske også kunne lide:

Drum & Bass-veteranen Logistics afslører sit ottende studiealbum

Melinki om arv, langtidsholdbarhed og drum & bass’ evigt skiftende puls

Beat-Herder Festival vender tilbage til sit spirituelle hjem i Leeds med et monstrøst line-up